Track for track: Metallica - ...And Justice For All

[satirejohn]

Det nummer kan man godt glemme lidt midt i klassikerne, men det er sguda pisse fedt. Hvor er trommerne dog egentlig fede på det nummer! Enig i at det havde været fantastisk med produktionen fra de forrige.

[Kongen af Danmark]

Så er det lørdag eftermiddag og tid til "hittet", eller i hvert fald et af de lidt mere lige ud ad landevejen og bajer-venlige tracks, Harvester of Sårråuw:


My life suffocates, planting seeds of hate
I’ve loved, turned to hate, trapped far beyond my fate
I give, you take, this life that I forsake
Been cheated of my youth, you turned this lie to truth

Anger! Misery!
You’ll suffer unto me

Harvester of sorrow (Language of the mad)
Harvester of sorrow

Uh!

Pure black looking clear, my work is done soon here
Try getting back to me, get back which used to be
Drink up, shoot in, let the beatings begin
Distributor of pain, your loss becomes my gain

Anger! Misery!
You’ll suffer unto me

Harvester of sorrow (Language of the mad)
Harvester of sorrow

Uah!

All have said their prayers, invade their nightmares
To see into my eyes, you’ll find where murder lies

Infanticide

Harvester of sorrow (Language of the mad)
Harvester of sorrow (Language of the mad)

Harvester of sorrow
Harvester of sorrow
Harvester of sorrow
Harvester of sorrow
Harvester of sorrow
Harvester of sorrow

[Kongen af Danmark]

Dangens sang rummer vel i øvrigt også det tætteste vi kommer på Hettens bud på et Tom Warrior-grynt?

[Antimatter]

Totalt rædselsfuldt. Jeg kan ikke vibe med den der gryntende (øffende?) maskulinitet, og nu gider jeg ikke mere.

[Kongen af Danmark]

Jeg opfatter på sin vis Harvester of Sorrow som et nummer, der peger frem imod det sorte album, på godt og ondt. Men kan selvfølgelig langt bedre lide det end jeg kan lide det sorte album (hvor der da, bevares, er gode numre imellem men som bare ikke rigtigt er fedt overordnet set).

Jeg har tænkt over Fiskerens indledende kommentar og må sige at jeg er helt uenig - det virker som en efterrationalisering at sige at det er her unoderne begynder. Eller, det er i hvert fald ikke de unoder, der nævnes. For selvom sangene er lange på AJFA, så er de jo slet ikke lange på samme måde som på senere Metallica albums, hvor de nærmest bare spiller sangene én gang til når de er færdige med dem. Men Harvester peger måske til gengæld frem imod de mere rockede unoder på det sorte album, som jo egentlig er et semitræls album.
Paradoksalt nok kan jeg til gengæld godt lide når de spiller rock på Load, men det er nok mere til KonHol tråden...

Under alle omstændigheder er vi nu nået til The Frayed Ends of Sanity og den er jo fed, selvom man måske retfærdigvis godt kan tage sin fiskerhat på og spørge om den nu også behøvede være næsten otte minutter lang.



Oh-e-oh! Eoh!
Oh-e-oh! Eoh!
Oh-e-oh! Eoh!
Oh-e-oh! Eoh!
Oh-e-oh! Eoh!
Oh-e-oh! Eoh!

Never hunger, never prosper
I have fallen prey to failure
Struggle within, triggered again
Now the candle burns at both ends

Twisting under schizophrenia
Falling deep into dementia

Old habits reappear, fighting the fear of fear
Growing conspiracy, everyone’s after me
Frayed ends of sanity, hear them calling
Hear them calling me

Birth of terror, death of much more
I’m the slave of fear, my captor
Never warnings, spreading its wings
As I wait for the horror she brings

Loss of interest, question, wonder
Waves of fear they pull me under

Old habits reappear, fighting the fear of fear
Growing conspiracy, everyone’s after me
Frayed ends of sanity, hear them calling
Hear them calling me

Into ruin, I am sinking
Hostage of this nameless feeling
Hell is set free, flooded I’ll be
Feel the undertow inside me

Height, Hell, time, haste, terror, tension
Life, death, want, waste, mass depression

Old habits reappear, fighting the fear of fear
Growing conspiracy, myself is after me
Frayed ends of sanity, hear them calling

Frayed ends of sanity, hear them calling
Hear them calling me hahahaha…

[yossarian]

Obligatorisk link (~ 2:20)

[Tonic Satan]

Totalt rædselsfuldt. Jeg kan ikke vibe med den der gryntende (øffende?) maskulinitet, og nu gider jeg ikke mere.

Sporting male supremacy.

[Kong Louie]

Never ending potency

[Kongen af Danmark]

Så blev det mandag og tid til "To Live is to Die":



When a man lies, he murders some part of the world
These are the pale deaths which men miscall their lives
All this I cannot bear to witness any longer
Cannot the kingdom of salvation take me home


Denne her kan jeg ikke rigtigt med, men vil da prøve lige at give den et par chancer til.

Men altså, man skal have en instrumental, for det skal man jo. Og den skal være lang, for man er jo sådan et band, der laver lange instrumentalnumre. Og der skal være mange dele, for det skal der jo. Og det er en hyldest til Cliff og derfor skal der vær ekstra meget halløj - og de mange dele og halløj opfattes så som udvikling og genialitet qua Cliffhed. Og så har man lige fundet fire linjer han har skrevet i et kladdehæfte og så kommer de med, selvom de ærligt talt ikke er ret gode.
Det er min opfattelse af #dagensnummer men som sagt prøver jeg lige et par gange igen.

[satirejohn]

Harmoni-stykket i midten er super fedt, men det er godt nok svært at betragte det her som et færdigt nummer. Jeg får lidt associationer til Opeth omkring Morningrise. Sikkert meget pga. den komplet nonsensagtige struktur, men der er også nogle af de individuelle dele, der minder mig lidt om dén plade. Netop harmonierne og nogle af de ok flotte akustiske dele kunne også godt være gravet ned midt i 12-15 ligegyldige stykker i To Bid You Farewell eller Black Rose Immortal.