Bedste sang på side B, selvom den næsten fungerer som en slags interlude, ja. Sammen med Rockstar (Olympia), som er en stærk afslutter, er de to dreamy interlude-numre det bedste på anden halvdel. De tre rocksang er omend fed rock, klart subpar-materiale. Men det sløres jo lidt af et par afbræk. Den højt priste sekvensering er lidt kalkuleret her. En endnu mere frontloaded plade end Nevermind, må man sige. Den ligger i konkurrence med Frosting on the Beater i den henseende.
Helt enig med DBD og Tuffy. ”She Walks On Me” er lidt tynd (uden hensyn til hvad C og C måtte have fundet på), men ”I Think That I Would Die” er konge.
Den ligger i konkurrence med Frosting on the Beater i den henseende.
Åh ja! Det var de gode til i halvfemserne. Matthews Sweets 100 Percent er også vild i den henseende. Første track: Et af verdens bedste numre nogensinde overhovedet. Resten af pladen: Filler. Hvilket samlet set selvfølgelig gør det til et klassealbum.
[Verse 1]
All my friends are embryonic
All my friends are dead and gone
All my friends are microscopic
All my friends wake up alone
Girl germs eat your little virus
Revolution come and die
Elitists who eat the virus
Sleep with me, wake up alive
[Verse 2]
You can try to suck me dry
But there's nothing left to suck
Just you try to hold me down
Come on, try to shut me up
Step and fetch, grease my hips
I don't even have to pause
I don't really miss God
But I sure miss Santa Claus