Lytteklub: Klassisk musik fra år 500 til år 2000

[O' R'lyeh]

Jeg håber stadig, at denne tråd vågner fra de døde

Den opstandelse du ønsker skal du få:

Renæssancen fra år 1400 til 1600

Vi er som faste medlemmer af lytteklubben ved nået til renæssancemusikken som jeg kort har beskrevet andetsteds i tråden. Her vil jeg bare sige at det er en tid præget af stigende internationalisering, øget musikalsk kompleksitet og sammenblanding af kirkelig og verdslig musik, hvor kirkelige musikformer bliver indoptaget, forvansket, videreudviklet og redefineret til verdsligt brug og omvendt. En vigtig nyskabelse er imitation (her er en definition). For et overblik se nedenstående oversigt:


Vi er mere præcist nået til den burgundiske skole (cirka 1420-1450), som lidt forvirrende er første generation i den fransk-flamske skole. Den er påvirket af italiensk trecento, fransk ars nova og engelsk countenance anglois.
Vi lægger ud med den vigtigste komponist indenfor den her skole, Guillaume Dufay (læs mere om Dufay her):

Gothic Voices - The Dufay Spectacle (spotify)

Dagens komposition(spotify):


Beskrivelse

Som sagt lyder det ikke så forskelligt igen fra italiensk Trecento og måske især Ars Nova, hvor Dufays arbejde indenfor f.eks. motetten ses som en videreførelse og forfinelse af Machaut. Pladens udvalg af kompositioner er organiseret som en fantasibryllupsbanket: Velkomst, reflektion, kirkelig fejring og verdslig fejring. Dagens komposition er fra den kirkelige del af festlighederne. Der bliver brugt et væld af forskellige instrumenter bl.a. vihuela d'arco, psalter og dulcian (forgængeren til fagotten).

Vurdering

Jeg synes sgu det er meget fedt. Jeg har svært ved at høre forskel på det her og så Machaut eller Da Bologna, men måske er det en anelse mere avanceret.

[Senekat]

[eini]

Perfekt timing til genopstandelse! Ja, det føles som om vi fortsætter hvor vi slap, men på en alligevel tilpas frisk måde til at jeg er PÅ igen. Er det indbildning, eller er flerstemmigheden ikke lidt mere markant end vi har hørt før, eller skyldes det måske bare produktionen på den givne indspilning?

[O' R'lyeh]

Jeg må være dig et svar skyldig. Mit bedste gæt er at det skyldes Dufays dybe interesse for contenance anglois og så måske hans brug af fauxbourdonteknik.

Det er også værd at nævne at Dufay er en af de første komponister, hvor det at komponere var hans arbejde, hvad der også ses på hans mange rejser, der bragte ham rundt i hele Europa. Før det var komposition en deltidsbeskæftigelse eller groft sagt en hobby. Måske kan man sige det sådan her: at en forgænger som Jacopo Da Bologna først og fremmest var musiker mens Machaut var en kannik der så at sige digtede og komponerede i sin fritid.

[O' R'lyeh]

Her er en småirriterende men oplysende video om forbindelsen mellem Dufay og contenance anglois:



Han nævner Flandern som et vigtigt centrum for polyfoni, men jeg er altså ikke hidtil faldet over flamske komponister ud over Ciconia. Det kommer dog senere i perioden med bl.a. Ockeghem.

I en anden video snakker han om hvordan store handelshuse og familiedynastier (Medici, Sforza og andre) i løbet af renæssancen i stigende grad begynder at ansætte komponister og hyre dem til bestillingsarbejdere, hvorfor komponeret verdslig musik bliver mere prestigefyldt og udbredt. Som vi også har hørt har det indtil videre mest været kirkelig musik (og i mindre grad hofmusik) fordi komponister og musikere før renæssancen hovedsageligt var ansat hos kirken (eksempelvis Machaut):


Jeg synes at de her to videoer også viser hvordan der takket være internationaliseringen sker en syntese til en international stil der er mere eller mindre den samme i hele Vesteuropa, så det ikke kun er franskmændene og italienere der påvirker hinanden, men også spanierne, englænderne, flamlænderne og tyskerne. Men jeg tror også det er rimeligt at sige at tyngdepunktet i renæssancen ligger i de rige norditalienske bystater.

[O' R'lyeh]

En præcisering: Men det er først senere. Her omkring år 1400, hvor vi er nu, ligger tyngdepunktet i hertugdømmet Burgunds besiddelser i Nordfrankrig og det nuværende Benelux. De talte bl.a. på forskellige tidspunkter Flandern, Brabant, dele af Holland, Picardiet, Luxembourg (i en udvidet udgave) og Lorraine. Det bliver også kaldt den burgundiske stat og havde sin storhedstid mellem 1384 og 1482. Det var en af de stærkeste europæiske magter i femtenhundredetallet og begyndelsen af det sekstende.

Jeg tænkte I måske gerne ville have en tidslinje, der også er et overblik over renæssancekomponister, som jeg har hugget fra wiki:


Vi kommer til at høre mange af dem og vi har som I kan se allerede hørt Wolkenstein, Frye, Dufay, Power og Dunstable.

[O' R'lyeh]

Martin Hummel, Ensemble Dulce Melos, Marc Lewon – Das Lochamer Liederbuch = The Locham Song Book (German Popular Songs From The 15th Century) (spotify)

Dagens komposition:

All the memories I ponder are of you.
You my chosen one, my only comfort, remain for ever
true to me.
You are to think of me.
If I could wish for anything, I would never wish to leave
you.
You, my beloved, sole comfort, remember that
my body and chattels are to be wholly yours,
and yours I will remain!
You have brought me pleasure and happiness and can
drive away my grief.
I am yours alone and none other’s, you may be sure.
If you keep faith as much with me, then I would be
content.
You are not to renounce me.

You have brought me pleasure and happiness and can
make me forget my grief.
This most-beloved and kindly woman, she is so gentle;
her like is scarcely to be found in any land.
To be with her gives all desire its purpose.
Now, as I had to part from her, she embraced me.
As this happened, the dear, spotless woman began to
weep.
“You are mine and I am yours” she said sadly.
But I must go from you.
Never before have I known,
nor shall I ever yet meet, your like.

Nogle af de andre tekster kan man læse her.

Beskrivelse

Das Lochamer Liederbuch blev færdiggjort omkr. 1452 af en munk fra Nürnbergområdet og er en sangbog med kunstmusik (ikke så forskelligt fra de kodekser/håndskrifter vi før har lyttet til musik fra). Lochamer er en senere ejer af manuskriptet. De fleste kompositioner er skrevet af anonyme komponister. Munken, Frater Jodocus von Windsheim, stod for hovedparten af nedskrivningen og tilhørte kredsen omkring Conrad Paumann, en blind organist og lutenist der var den største musiker i de tysktalende områder i sin samtid og berømt i hele Europa (vi skal senere lytte til hans orgelkompositioner). Musikken minder som I kan høre om middelalderens minnesang (den tyske pendant til den aquitanske trubadurmusik) som jeg har på skammelig vis har forsømt i den her lytteklub, men nu i det femtende århundrede vil jeg råde lidt bod på det og få tyskerne med på banen. En anden grund er at musikken eftersigende minder om den franske chanson og italienske madrigale fra omkring år 1400, hvor vi jo stadig befinder os rent tidsligt. En interessant detalje er at selvom det meste af musikken er monofon er det enten tilpasset fra polyfone kompositioner eller også har det været almindeligt at have en monofon og en polyfon version af den samme komposition. Desuden er en del oprindeligt skrevet til orgel. (For yderligere info kan man læse i bookletten.)

Vurdering

Det er sgu meget fedt, men som det også er tilfældet med minnesangen er oversættelser af teksterne et must for det musikalske akkompagnement er ofte ret sparsomt. Vi får også her et eksempel på hvordan den musikalske udvikling var anderledes i Tyskland, hvor minnesangen hang ved og de var mere optaget af orgelmusik end korværker. Så den ensretning internationaliseringen medførte satte først senere igennem gætter jeg på. Det var vigtigt at få den her med fordi det er del af fundamentet for den tyske liedertradition, som vi kommer til at høre mere til op gennem århundrederne.

[O' R'lyeh]

Guillaume Dufay - Diabolus In Musica, Antoine Guerber – Missa Se La Face Ay Pale (spotify (andet cover men samme plade))

Dagens komposition (spotify):


Beskrivelse

Vi er tilbage hos Dufay og her hører vi en af hans mest berømte messer Se la face ay pale. Det er en cyklisk messe baseret på en cantus firmus (forklaring) eller grundmelodi, ofte taget fra en allerede eksisterende sang hvad det enten det var gregorianersang eller verdslig musik. I en cyklisk messe, der her omkring år 1400 er en nyskabelse, bruger man én bestemt cantus firmus til alle fem messeled (Kyrie, Credo, Gloria, Sanctus og Agnus Dei) og det var noget contenance anglois komponister som Dunstable og Power gjorde sig i.
Dufay bruger her sin egen ballade, Se la face ay pale, som cantus firmus til sin messe. Den oprindelige ballades tekst handlede om en bleg modfalden elsker og balladen er muligvis komponeret til et formentlig adeligt bryllup i Savoyen, der på det her tidspunkt var et dobbelthertugdømme sammen med Piemonte. Dufay er her en af de første til at kombinere den cykliske messe med verdsligt melodimateriale.

Vurdering

Jeg synes det er vildt godt. Messer er konge.

[Antimatter]

Det er lige i øjet, det her, og det gjorde mig så glad, jeg har besluttet mig for at tage dig af min blokeringsliste. Ihvertfald indtil næste uge.

[O' R'lyeh]

Gilles Binchois - Ensemble Gilles Binchois, Dominique Vellard – Chansons - Mon Souverain Desir (spotify)

Dagens komposition (spotify):


Beskrivelse

Den anden store komponist fra den burgundiske skole var Gilles Binchois (ca. 1400-1460), der var tilknyttet det burgundiske hofkapel. Han var særligt kendt for sine chansoner (verdslige sange) som vi også skal høre i dag. Dagens komposition skulle ifølge fagfolk særligt udmærke sig ved sin brug af melisma og ved at allehuia i teksten er henvendt ikke til Gud, men til ma maistresse. Komponisten Ockeghems mindedigt om ham tyder på at han på et tidspunkt var i tjeneste hos William de la Pole, jarlen af Suffolk, hvor han stiftede bekendtskab med contenance anglois. Han var ligesom sin ven Dufay ansat hos kirken som kapellan.

Vurdering

Jeg synes det er ret fedt. Man kan eventuelt sammenligne med Lochamer Liederbuch for at høre hvilke ligheder og forskelle der er på den tyske og den franske sang på det her tidspunkt. Det afgørende er det flerstemmige som tyskerne stadig på det her tidspunkt mestendels holder sig fra.

Bonusplade

Jordi Savall - Jeanne D'Arc: Batailles & Prisons (spotify)

Hvis man er god til fransk eller har lånt/købt bookletten kan man dykke ned i det her to timer lange musikteaterværk om Jeanne D'Arcs liv og levned, der gør udstrakt brug af Dufays musik. Jeanne levede netop i den periode vi er i: fra 1412 til 1431. Savall og hans Hesperion ensemble går all in med militæriske fanfarer, æterisk korsang, recitation og dialoger. Der er meget at fordøje, men også meget at hente.