Lytteklub: Klassisk musik fra år 500 til år 2000

[O' R'lyeh]

The Hilliard Ensemble - Walter Frye – Walter Frye (spotify)

Dagens komposition er ikke på youtube, men er på spotify.

Beskrivelse

Walter Frye (d. cirka 1474) var så vidt vides aldrig udenfor England, men hans musik var kendt og rost på kontinentet så langt væk som Østrig og Bøhmen, muligvis takket være hans ansættelse hos Anne af Exeter, hvis søster var gift med den burgundiske hertug Karl den Dristige (hvis fætter også havde et fedt navn nemlig Adolf af Kleef, herre af Ravenstein, Karl havde desuden en bror der var kendt som Anton, Bastarden af Burgund) og man har i burgundiske musikarkiver fundet noder til Fryes værker bl.a. dagens komposition, en ballade der var lidt af et hit i samtiden, So Ys Emprentid (eventuelle kyndige udi middelalderengelsk må gerne oversætte hvad det betyder). Frye skrev messer, motetter, ballader og en enkelt rondeau. Der er muligvis flere manuskripter med hans musik end der er kendt fordi meget var anonymt og desuden er noget formentlig gået tabt under den engelske klosteropløsning (1536-1541). Hans musik er typisk for contenance anglois og uden instrumentering.

Vurdering

Det er virkelig en smuk plade som kan anbefales.

Juleplade

Martin Best Medieval Ensemble - Thys Yool (spotify)

Lidt samme deal som med de andre juleplader, en blandet hyggelig landhandel.

Servicemeddelelse

Lytteklubben går på ferie, muligvis for evigt. Jeg har mærket en nedadgående interesse hos mig selv og jer andre, men vi får se om lytteklubben genopstår engang efter nytår. Tak for jeres gode kommentarer.

[O' R'lyeh]

Men her til sidst kan jeg lige fordi det er jul fyrer en masse Klassisk+ materiale af:

Oliphant - Herz, Prich! (spotify)

Jeg har været led og ked af på skammelig vis at forsømme tysk minnesang, så derfor denne plade, hvis titel betyder noget i retning af Hjerte, Gå itu! Der er alle de store med: Vogelweide, Wolkenstein foruden Reuental som vi allerede har stiftet bekendtskab med. En interessant detalje er Vogelweides kærlighedssyn i de såkaldte mädchenlied, som adskiller fra den franske, spanske og italienske ved at hylde enkel, ægte og gensidig kærlighed frem for det ellers herskende dogme om at kærlighed var noget med selvfornægtelse, lunefulde udkårne og frydefuld jammer.

Accentus Austria - Sephardic Romances: Traditional Jewish Music from Spain (spotify)

Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle stikke den her ind henne, fordi det er mundtligt overleveret, traditionel musik og det derfor ikke kan tidsbestemmes. Men så får I glæde af den hér for de er altså ret så fede, de sefardiske romancer. Den her blanding af spanske, jødiske og arabiske impulser er bare en god blanding.

Philippe De Vitry - Orlando Consort -Philippe de Vitry and the Ars Nova (spotify)

De Vitry er lidt ældre end Machaut (der er som annonceret dømt Machaut bonanza i næste uge og måske også ind i næste uge igen) og var foruden komponist også biskop og musikteoretiker, hvis teori eftersigende var vigtig for den musikalske udvikling frem mod Ars Subtilior. Ars Antiguo er ting som Perotin, relativt primitive, mens Ars Nova er ting som De Vitry og Machaut der er lidt mere avancerede i forhold til rytme og melodik. Under alle omstændigheder synes jeg det her er en meget fin plade, knap så rustik som f.eks. Oliphants minnesang, mere ophøjet i det.

La Reverdie - Historia Sancti Eadmundi: De la liturgie dramatique au drame liturgie (spotify)

Vi har i tråden talt lidt om operas forstadier, men side om side med ting som Adam de la Halles musikdramaer var der det såkaldte liturgiske drama, knyttet til messen. Det var ikke teater, da teater grundet det dekadente senromerske teater var i bad standing hos kirken, men det var ikke desto mindre optrædener af forskellige art. Her er det en fortolkning af Sankt Edmund af East Anglias, kendt som Edward Martyren på dansk, liv og martyrium (læs mere her). Jeg synes det er ret fedt, der er sprechstimme og det hele.

Ensemble Gilles Binchois - Jehan Lescurel: Fontaine de Grace (spotify)

Jeg faldt over denne franske overgangsfigur mellem trubadurmusik og ars nova den anden dag og det er interessant. Knap så kunstfærdigt som Machaut, lidt mere enkelt, hvilket selvfølgeligt giver god mening.

Sequentia - Boethius: Songs of Consolation (spotify)

Den senromerske filosof Boëthius (læs mere her) skrev mens han sad på dødsgangen i Pavia mellem 523 og 324 værket Consolatio Philosophiae (Filosofiens trøst), hvis mere lyriske metra (vers) middelaldermunke i Canterbury i ellevehundredetallet satte musik til. Denne her fortolkning er enkel: stemme, harpe og fløjte. Det står helt bart frem. Lidt en acquired taste, men det kan noget.

To spændende stykker kuriosa

geisslerlieder var bods- og processionssange, en afart af laude spirituale (uakkompagneret sang), sunget af middelalderens flagellanter. Teksterne skulle være angrende, bønfaldende eller apokalyptiske.

Korstogssange var trubadurmusik der handlede om korstogene eller tilskyndede til at tage på korstog, hvor de åbenbart benyttede sig af omvendt psykologi. Her er et citat om trubaduren Peirol (fra wiki):

Peirol supported the Third Crusade (1189–1192) and wrote a tenso, "Quant amors trobet partit" (When Love discovered that my heart / Had parted from his concerns), encouraging the kings of Europe to make peace and send aid to "the noble and valiant marquess" Conrad of Montferrat, then King of Jerusalem. Though Peirol expresses a desire to accompany his lord, Dalfi d'Alvernha, on the Crusade, he is ultimately convinced by Love not to abandon his lady (domna) by pointing out that "never by your intervention will the Turk and Arab yield up the Tower of David" and giving the counsel: "love and sing often."

It appears that Peirol never did go on the Third Crusade, but he eventually pilgrimaged to Jerusalem in 1221 and may have witnessed the surrender of Damietta. He placed some of the blame on the Emperor Frederick II in a crusading song — his last poem — entitled "Pus flum Jordan ai vist e.l monimen". He even went so far as to mock the imperial eagle (vostr'aigla, qu'en gitet us voutors) and praise the victorious Sultan of Egypt (citat: "Sultanen har al æren og du har al skammen")

"M'entencio ai tot'en un vers mesa", one of Peirol's cansos and not one of his crusading songs, was used twice around the time of the Eighth Crusade (1270) as the basis for a contrafactum in support of the Crusades. First, Ricaut Bonomel, a Palestinian Templar, wrote a scathing analysis of the future of Christianity in the Holy Land, and a few years after that, Austorc d'Aurillac, composed a sirventes encouraging conversion to Islam. Both later poems were exercises in reverse psychology and attempts to spur further Crusades.

Det der med at bruge omvendt psykologi til at få folk til at tage på korstog synes jeg er ret mærkeligt, men i religionskrige gælder åbenbart alle kneb. Jeg kan også godt lide det med at hylde sultanen for at gnide salt i såret hos den tabende kejser.

[Preapokalypsebawler]

Fair nok, amigo. Jeg lytter gerne videre, men skal være den første til at indrømme, at arbejdet og juletravlheden har gjort, at jeg hverken får lyttet ordentligt til musik, læst bøger eller set film.

[Antimatter]

Jeg lytter til det hele.

[eini]

Godt at holde ferie når gejsten svigter, men jeg vil gerne understrege at jeg fortsat er dedikeret til det her projekt i sin fulde længde, om det så skal tages i mindre ryk over fem-seks år eller hvad det nu kræver. Den her tråd er allerede på min all time top 10 over tråde på boardet. Tak for din forbilledlige indsats indtil videre, rylle.

[O' R'lyeh]

Det er dejligt at høre. Jeg kunne godt tænke mere snak i tråden, men det er vel en blanding af manglende tid og manglende kendskab til klassisk musik, så det bliver nok ikke anderledes. Researchen er også tidskrævende. Vi får som sagt se hvad sker i det nye år. Jeg overvejer også andre lytteklubber eller at genoptage musik fra hele verden lytteklubben.

[Langley]

Det glæder mig. Jeg er jo i hård konkurrence med dårlige coverversioner af Leonard Cohen.


Adam De La Halle / Tonus Peregrinus – Le Jeu De Robin Et De Marion (youtube og spotify)

Dagens komposition (spotify)


Beskrivelse

I dag skal vi hører hvad nogle kalder den første opera, skrevet og komponeret af den sene franske trubadur Adam de la Halle omkring 1282 ved hoffet i Napoli, der på det tidspunkt var regeret af Charles 1. af Sicilien, den franske konges bror. Der er tale om en slags rom-com, som forvirrende nok ikke handler om Robin Hood og Lady Marian/Marion, men nogle med samme navn og samme funktion - nemlig eskapistisk romantisk underholdning. Marion er hyrdinde og Robin er hendes kæreste i den lille by de bor i, men idyllen bliver brudt af en ridder der kommer forbi og bliver interesseret i Marion.
Det særlige ved optagelsen er at den franske (egentligt picardiske) fortællerstemme så at sige har undertekster i form af de engelske replikker sangerne siger. Ind i mellem er der sange. Det er kun lidt mindre weird end det lyder.
Til hjælp med at finde rundt i plottet er her følgende oversigt:


Vurdering

Indtil videre har vi mest fået den højstemte, højtidelige side af middelalderen at høre, men det her er mere folkeligt. Men altså, det er jo teater, så det er lidt ligesom at høre Tintin på podcast (som jeg gør i min fritid, når jeg ikke skriver de her lange posts). Et aspekt går uundgåeligt tabt. Jeg ved sgu ikke lige. De er meget britiske sangerne, så der går lidt engelsk folkekomedie i den. Mere operette/musical end det man normalvis forbinder med opera. Jeg synes dog det var vigtigt at få den med fordi den peger frem mod de egentlige operaer.

Nå det var det. Vi er nået til århundredeskiftet og bevæger os ind i 1300-tallet. I næste uge er der dømt Guillaume de Machaut, den første store komponist i moderne forstand i den vestlige tradition.

Jeg har gået og ventet på at have lejlighed til at kunne lytte ordentligt på kronologien i denne langtrækkende tråd og nu er timen kommet hvor jeg kan dykke ned i dette indslag. Det bliver kaldt den første opera, siger trådmester, men jeg hører også den første musik som ikke handler om at bede, tilbede, anprise, hævdholde og så videre. Men det er musik syngespil, produceret med vores rene fornøjelse for øje og derfor finder på at inddrage en dramatisk tilgang, akkurat som sit samtidige frankiske samfund opfinder ridderromanen, som Walter Scott senere plyndrer i masseproduktionens tidsalder. Det er fra sidste halvdel af 100 års krigen, som er den krig "mellem" England og Frankrig, som skaber England og Frankrig - set i bakspejlet - mens dens samtidige klart nok ikke kendte den urolige tid de levede med konstant krig mellem normanniske, frankiske, burgundiske, aragoniske fyrster om herredømmet over Frankrig. Det her er musik er fra den 'the Lancastrian phase', hvor det går godt for "england" og hvor brave engelske langbueskytter endnu en gang vinder slaget ved Agincourt, som de vandt i De Crecy, som er gjort kendt og berømt af blandt andet Ivanhoe. Armbrøst var for svage early adopters, men en rigtig engelskmand med sin bue af taks, kunne fælde en ridder på flere hundrede meters afstand stadig yada yada. Altså lige før krudt og sten bliver mere afgørende end grødsbetjente projektilvåben. Da det her musik bliver opført, er de nævnte slag allerede nærmest myter. De Crecy er allerede 100 år før i begyndelsen af "100 års krigen" og det her 2/3 del inde, men stadigt i den tid da ridderskabet stadig kan underholde hinanden troværdige med egentlige millitære bedrifter der har krævet en modig stærk mand på en hest med sin harnis, sit sværd og sin bue. En verden af feudal ridderlighed i krig og kunst, som man plejer at sige at definitivt væk i Europa fra krudtet bryder igennem sammen med søfarts-imperierne, som vi kan sige er fra at Columbus træder i land på den i den oprindelige verden og Ferdinand og Isabella smider mauerne tilbage til mauerland i deres requinqustia, der vel slutter i Cervantes, også er vi igen kun ét skridt fra det egentligt moderne begynder, ligesom jeg tyde, at næste uges indslag er

Jeg ville utroligt gerne se det her opført med mindre oversættelse og så kun old fransk fra da der ikke var så stor forskel på engelsk og fransk. De egentlige musikstykker er virkelig stærke i sig selv. Neo-folkens fødsel også. Eller sådan som neo-folk gerne vil lyder i nogle af sine syngespils lignende stykker. Dejlig, skønt 1247 indslag til en stille søndagaften. Tak for det.

[O' R'lyeh]

Dejlig tilbagemelding. Eini og jeg var jo ret afvisende, men det kan være du i højere grad end os har musicalfacetten.

Servicemeddelelse:
Jeg ved ikke om eller hvornår vi går i gang igen. Men I kan jo høre nogle af de plader I måske missede i første omgang. Montserrat Figueras' Lux Feminæ f.eks. Den er meget smuk og anbefalelsesværdig.

[Langley]

Guillaume de Machaut - Ensemble Musica Nova • Lucien Kandel - Ballades (spotify)

Dagens komposition (spotify)


Beskrivelse

Guillaume de Machaut er den første store komponist i den vestlige tradition. Det er han dels fordi der er så meget overleveret fra hans hånd, dels fordi vi sådan nogenlunde kan stykke hans livsforløb sammen. Machaut er en central skikkelse i Ars Nova, der afløste Perotins ars antiguo og markerer en blanding af kirkelige og ikke-kirkelige musikformer og desuden en udpræget verdsliggørelse af musik i det hele taget, noget kirken i første omgang ikke var særlig begejstret for, men ikke formåede at standse. Machauts tekster - han var en i sin samtid meget anerkendt digter - er f.eks. overvejende verdslig kærlighedslyrik, men der er også religiøs lyrik og en skelsættende messe. Han var foruden digter og komponist kannik og i tjeneste hos Kong Johan af Bøhmen og ledsagede ham rundt om i Europa bl.a. på felttog.
Ovenstående betyder også at vi har en tre-fire plader vi skal igennem, her først hans ballader, der er hans egne digte sat til selvkomponeret musik (wikiforklaring).

Vurdering

Jeg har lyttet til en del forskellig Machaut den seneste tid og det er alt sammen smukt men svært at skelne mellem numre eller former. Jeg læste et sted at det er godt at pace sig selv for ikke at få polyfonioverload. Det råd er hermed givet videre.

Servicemeddelelse

Som noget nyt introducerer den klassiske lytteklub Klassisk+ (inspireret af Dayan), der giver adgang til eksklusivt ekstramateriale, hovedsageligt marginalia og kuriositeter. Regelmæssige postere i den her tråd risikerer at blive meldt ind og via pb i ny og næ at få tilsendt noget fedt.

Jeg ved ikke om det er fordi det er spillet dårligt men det er ret skidt ihvertfald Machaut. Sentimentalt, samme fire toner og det må have været fordi det er højmiddelalder og der skulle være en eller anden musikant, der skulle spille og skrive viser med de brave adelige krigere der endnu på det her tidpunkt også drog på Korstog, men altså må have følt de gjorde det rigtige ved at trøste sig ved sådan noget her verdslig og sensitiv blød kristen musik med folkelige elementer. Jeg sad den igennem og det sker ikke igen men tak for referencen til hvad 'Ars Nova' lyder af/ ad.

[Senekat]

Jeg håber stadig, at denne tråd vågner fra de døde