Af de hidtil nævnte bands er Cock Sparrer definitivt dem der har mindst at gøre med poppunk. De er et oi-band, men i den allermest glam-influerede (og dermed poppede) ende. Men når nu vi snakker melodisk 2nd wave punk er de uomgængelige og Shock Troops er simpelthen en fantastisk plade. Lige så stor hit-faktor som Singles Going Steady, uden pis. ALLE sange er anthems.
Adicts er et af de mest undervurderede bands fra perioden, synes jeg. Da jeg begyndte at gå til shows var de en kiddiepunk-favorit - formentlig på grund af det fede og patch-venlige logo, men i dag synes jeg mest man støder på dem på plakater for Rebellion Festival og andre afdankede (men sikkert skide sjove) arrangementer.
Jeg tænker mere det er det mere stiliserede ironiske præg som Louie opponerer mod. Det er også et sted hvor DK og Dickies overlapper.
Enig med Shock Troops. Der er simpelthen kun bangers på. Tror engang jeg hørte Riot Squad på repeat nitten gange på en løbetur. Hele pladen er sådan.
Som sagt skal vi have en del baggrund og optakt, så her kommer lige en mere! Sig til hvis det er for meget at forholde sig til. Ellers bare lyt lyt lyt!
Hvad er det første sted I tænker på når jeg siger "proto-poppunk"? Er det Nordirland? Nå ikke - så læs med her!
Omstændighederne taget i betragtning kan det ikke overraske at slut-70'ernes Belfast havde en punkscene, men at det lige var den meget powerpop-orienterede ende af genren man typisk forbinder byen med er måske mere sært. Ikke desto mindre husede Belfast det fantastiske label Good Vibrations Records, der måske især huskes for at udgive én af alle tiders bedste singler: Undertones - Teenage Kicks (1978)
Det var imidlertid langt fra det eneste der kom på det skønne label. Følgende singles er essentielle:
Protex - Dont Ring Me Up (1978)
Victim - Strange Thing By Night (1978)
Outcasts - Self-Conscious Over You (1979)
Og selskabets aller første single:
Rudi - Big Time (1978)
Der er mere at komme efter, men lad os stoppe her for nu. Har man lyst til mere, så vil jeg særligt anbefale Protex. De udgav kun en lille række singler oprindeligt, men der findes en senere opsamling ved navn Strange Obsessions, der fungerer som et slags album af gamle optagelser. Vi kommer til at berøre powerpop et par gange her i klubben, men det kommer ikke til at blive et hovedemne. Det udprægede DIY-udtryk på Good Vibrations udgivelserne gør dog, at det er plader vi absolut ikke kan ignorere som pligtstof.
Der var dog særligt ét band i Belfast i samme periode, der lavede noget helt andet: Stiff Little Fingers
SLF kiggede i høj grad mod 1st wave UK punk bands (og startede da også allerede i '77) og var væsentligt mere aggressive og politiske end Good Vibrations' bands. Deres to mest kendte sange Suspect Device og Alternative Ulster handler direkte om den politiske situation i Nordirland på det tidspunkt. Samtidig er der også mere direkte poppede sange som Barbed Wire Love, og de formår at kombinere det politiske med en direkte relaterbarhed og umiddelbarhed. De er ofte nævnt som en stor inspirationskilde af Billie Joe Armstrong, men jeg synes også at de kan høres i et band som Rancid, og den ret harske men melodiske vokal må have sat spor hos blandt andre Fat Mike. Albummet Inflammable Material er en klassiker og udgør dagens pensum sammen med den øverste samling af singler fra Good Vibrations Records.
Er der i øvrigt ikke også den detalje om Stiff Little Fingers (som jeg elsker, det er en vildt god plade den der) at de var voldsomt uvenner med Undertones? SLF mente at Undertones var nogle poppede tabere for ikke at forholde sig til den politiske situation i Irland, og Undertones mente (eller sagde i hvert fald) at SLF slog plat på en rædderlig situation.
En storslået sejr for den anæmiske intellektualisme
Teenage Kicks var eftersigende John Peels yndlingssang.
Da han døde var der nogle arrangementer, og her så jeg 18th Dye på Øbro bibliotek stå midt i mellem boghylderne og fyre Teenage Kicks af et par gange. Mega fedt.
Jeg kendte ikke Teenage Kicks før i aften. Hold kæft hvor er det et flot nummer. Gad vide hvor den der 50'er vibe der er så meget af i Belfast numrene kommer fra. Den er da ellers ikke prevailing i UK på det tidspunkt. Den der næsten Frankie Valli vibe man får i nogen af numrene.
Man fornemmer godt at Buzzcocks har været meget store hos Belfasts ungdom.
Inflammable Material er jo et helt andet bæst, men selv de har Barbed Wired Love i samme stil.
Sidenote. En tretten årig Harley Flannagan var på tour (fordi selvfølgelig) med Stimulators i Belfast. Her blev han introduceret til skinheads for første gang. De købte ham braces og klippede han kort. Eftersigende (af ham selv) sådan skinhead tingen kom ind i New York Hardcore.
Nå men Inflammable Material fandeme en hård plade hva? Åbneren (som jeg rigtigt nok lærte at kende i Hi Fidelity) er en klassiker men synes næsten at State Of Emergency kommer op på siden. Allerede nævnt Barbed Wire Love men fandeme også et godt nummer. Alternative Ulster er også en kæmpe klassiker.
Sov godt og drøm om distortion pop med flerstemmige omkvæd.
Næste gang rykker vi over Atlanten igen til Surburbia ved LAs strande. Surfer dudes bliver punkere og nogen opfinder "Thesaurus Punk"-genren.
Åh, lige være på kanten af sin 40 års fødselsdag, komme ned fra putningen, åbne en Fritz cola og brygge en kop Østerlandsk lakridsmyntete og høre Teenage Kicks for første gang
. Selv med det bagtæppe var det en banger.
