Lytteklub: Muslimgauze

[naunyn]

Zul’m 1992



Noget af det mest interessante ved Zul’m er, at Muslimgauze er krediteret som et band på dette album. Zorawar Singh er krediteret for at spille arabisk percussion og vokal, Said Nasser er krediteret for at spille indisk percussion og vokal, mens Mark Lawrence krediteret for at spille keyboards på pladen. Denne bandopsætning er nok tydeligst på det første nummer Fakir, der vel nærmest lyder som en hyggelig eftermiddags-jam mellem de fire musikere. Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvordan dette samarbejde er blevet til, og jeg er i tvivl, om andre Muslimgauze plader er krediteret som et band på samme måde.

De andre numre på pladen lyder dog mere som typisk Muslimgauze, særligt for denne periode. Det meste af pladen er sådan en virkelig blød omgang ambient techno plade, som på mange måder lægger fundamentet for en plade som Veiled Sisters i 1993. En virkelig god plade, som jeg synes bliver bedre, for hver gang jeg hører det.

Jeg gad godt at vide, om Bryn Jones bruger outtakes fra optagelserne til Zul’m, som samples på senere plader.

Standout tracks er: Fakir, Curfew Gaza, Afghan Black, Shiva Hooka.

Yderligere er pladen dedikeret til følgende:

Dedicated to the unknown Palestinians buried in mass graves in Al-Riqqa cemetery, Kuwait city.

[dayan]

Den første plade fra den god stime, er det ikke? Fakir er overraskende, men også temmelig kedelig. Jam-agtig og hverken her eller der. Det kunne være underlægningsmusik. Resten er pladen er til gengæld mørk, fokuseret og minimalistisk.

[naunyn]

Det kan jeg godt være enig med dig i. Jeg synes dog stadig at Fakir's overraskende værdier gør nummeret interessant, da det er så atypisk i diskografien.

Jo, præcis. Vi kommer ind i en stime, der starter med Vote Hezbollah, forsætter med Hamas Arc, Satyajit Eye, Betrayal, Veiled Sisters, Emak Bakia og slutter med Citadel. Jeg har ikke hørt Satyajit Eye og Emak Bakia, som vist er lidt middelmådige, men alle de andre er oprigtigt gode plader, særligt Veiled Sisters, som jo nok er et Muslimgauze hovedværk. Jeg tænker, at vi lige skal nå at høre Vote Hezbollah i denne uge også.

[naunyn]

Vote Hezbollah 1993



Vote Hezbollah er det første af fem albums, som Muslimgauze udgiver i 1993. Pladen er dedikeret til Palæstinas frihed.

Vote Hezbollah forsætter det ambiente techno feel fra Zul’m, men skærer fedtet fra. Her er ingen hyggelige jams, derimod er det en dyster technoplade med et relativt sparsomt lydbillede. Med pladens 70 minutter er den desværre også lidt lang i det, hvilket gør at albummet ikke holder kvaliteten hele vejen igennem. Det er dog stadig en god plade og en plade, der lyder typisk Muslimgauze-agtig. I forhold til hvor vildt et år 1993 er fra Bryn Jones, har vi dog i lytteklubben endnu ikke nået til den bedste Muslimgauze plade fra 1993.

I henhold til pladen, har jeg været lidt fascineret af ordvalget i Soleilmoons pressemeddelse. Soleilmoon skrev følgende om pladen dengang.

Vote Hezbollah' marks the return of Muslimgauze to Soleilmoon and Staalplaat. This CD is a departure from 1992's Zul'm (Extreme), with a rougher, more human feel to the music. Comprising just over 70 minutes of music, 'Vote Hezbollah' carries the listener on a journey into one of the world's most politically unstable regions: The Middle-East.

As ever, the principal influence behind Muslimgauze is the political situation in the Middle-East. There are no musical influences, only political facts and figureheads, for example Arafat, Gadaffi, Bhutto, etc. Such things are the starting point from which Muslimgauze music is taken. The recent events in Iraq and Kuwait have made this area the most important in the world. Quite soon every country is going to have to choose which side it is on: either to help free the people of Palestine, or to help Israel oppress them even further. The struggle for Palestinian freedom can be heard throughout the music of Muslimgauze. Indeed, there is a lot more to Muslimgauze than just a few pieces of music on a CD.

Det der slår mig er Vote Hezbollah skulle have et ”mere human feel” end Zul’m, hvilket jeg er dybt uenig med. Derudover er det et interessant narrativ omkring Muslimgauze som værende en, der ikke blev inspireret af andet musik, men derimod var det kun politik, som inspirerede Bryn Jones’ musiske virke. Uden at være stor kender af ”regionen Mellemøsten”, så er jeg dog også lidt fascineret af hvordan Soleilmoon forstår og konstruer ”regionen Mellemøsten”. Yderligere er det også interessant at se hvor rodet et ”politisk” udtryk tidlig Muslimgauze havde, til at det via pressemeddelelser som dette bliver gjort meget stringent, end det nødvendigvis er på dette tidspunkt.

YouTube playliste her (hvor der er gået et eller andet galt med coverartet til albummet)

PS: Jeg beklager at der er gået så langtid siden sidst.

[naunyn]

Hamas Arc 1993



Den første lyd på Hamas Arc er den distinkte lyd af en klokke, der bliver slået og sætter pladen i gang. Hamas Arc står som en videreudvikling af lyden på Uzi og Intifaxa, men er også en plade, som lyder som en form for overgangsværk til en lidt senere periode, og på den måde næsten bliver et sideværk til Return of Black September. Det trækker dog virkelig ikke noget fra pladen, da det nok er et af de bedste Muslimgauze albums, som jeg har hørt. Albummet er hypnotisk, ulmende, dystert og trækker i virkeligheden tråde tilbage til nogle af de industrielle lydreferencer fra projekts start i sin brug af samples og effekter. Måske giver det mere mening at se Hamas Arc som en form vellykket udgave af Blinded Horses. Yderligere er cover art super ikonisk og det er en plade, som man virkelig ikke skal overse i diskografien.

Pladen er dedikeret til P.L.O.

[Senekat]

Dejligt, at der er gang i lytteklubben igen!

Jeg håber at høre det igennem hertil formiddagsforberedelsen

[naunyn]

Det er jeg super glad for at høre! Det er også rart lige at få den genopstartet igen.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om pladen. En detalje jeg glemte, at skrive er, at Hamas Arc (og vist nok næste plade også) eftersigende skulle være remixet materiale fra udgivelsen Shekel Of Israeli Occupation, som blev indspillet i 1993, men aldrig udkom dengang. Shekel Of Israeli Occupation er dog sidenhen blevet udgivet som arkiv udgivelse i 2019 af pladeselskabet Ultra-Mail, hvilket er ret interessant. Jeg har ikke hørt den endnu.

[naunyn]

Satyajit Eye 1993



Satyajit Eye er originalt kun udgivet som DAT bånd og for at komme i besiddelse af udgivelsen, skulle man klippe en del ud af insertet fra Hamas Arc. Dette skulle man så sende til Staalplaat, som så sendte en et DAT bånd med udgivelsen. Denne udgivelsesform siger måske lidt om kvaliteten af Satyajit Eye, der hovedsaligt består af uinteressante remixes af numre fra Vote Hezbollah udgivelsen. Derfor er Satyajit Eye også en udgivelse man kan godt springe over i den større Muslimgauze diskografi - medmindre man ønsker at høre forskellige versioner af Vote Hezbollah numrene.

[naunyn]

Betrayal 1993



Betrayal er Muslimgauze i det ambiente techno hjørne. En plade som nærmest kan beskrives, som værende et langt nummer. Jeg er næsten sikker på, at nogle af sekvenserne på Betrayal går igen på Veiled Sisters, uden det dog gør noget, da Betrayal på mange måder har en mere minimalistisk lyd. Det er det ambiente lydlandskab, der er i fokus, i stedet for forskellige samples eller andre klassiske Muslimgauze lyde. Det gør pladen ret underspillet, men virkelig drømmende. Betrayal er helt sikkert et højdepunkt i Muslimgauze diskografien og en rigtig god ambient techno plade.

Til trods hvor underspillet lyden af pladen er, så er coverart og presseudgivelsen lidt i den modsatte del af spektret. Med coveret af Arafat og Rabin, der giver hånden i sammenspillet med titlen er ret meget et statement. Pladen er dedikeret til en fælles arabisk respons.

For dem der er interesserede, så er dette hvad Staalplat skrev i deres presseudgivelse i sin tid:

After it was known that there was coming a peace treaty between Israel and the PLO, Muslimgauze decided to record a completely new album, to replace the announced release 'Shekel Of Israeli Occupation' (originally dedicated to Yasser Arafat) by 'Betrayal'. Never a title was more clearer then this one. It shows how little love is left for the PLO and it will drive many more Palestinian's in the arms of the more extreme organizations such as Hamas and Hezbollah.

'Betrayal' (dedicated to a United Arab Response) shows the power of Muslimgauze: events in Middle East inspire him to combine eastern percussion and western technology and show the world where he stands: on the side of the oppressed Palestinian's. Through subtle beauty and apparent easiness, aggression comes out of Muslimgauze. 'Betrayal' is no different. Their laid-back approach should be noted by those interested in ambient or chill out music.

Front cover image of this CD shows Arafat and Rabin shaking hands. Betrayal. Need we say more?