HN marts 2023, en skøn omgang fransk gøgl

[Peter Metalli]

Mu-pladerne er de bedste, men også de mest ekvilibristiske og mindst verdensmusikagtige. Selv er jeg rigtig glad for Brown Rice, men det er lidt en hyggeplade i sammenligning med Mu. Han er jo også pissefed sammen med Alice Coltranes mand på The Avant-Garde fra 1966, men det er jo ligesom ikke rigtigt Cherry (endnu), kunne jeg finde på at mene.

Jeg hælder helt sikkert også mest til den senere Cherry, hvor han træder i karakter i den musik, man kender ham fra i dag, men synes også de tidlige plader rammer noget rigtig fedt. Som jeg hører den, er en plade som Complete Communion fx meget kantet og Colemanesque, men så er der øjeblikke, hvor kornetten bare for lov til at kvidre på en måde, som man kan høre ansatsen til den organiske musik i.

Sætter Mu-pladerne på.

[Tonic Satan]

Har også haft Slowdive-morgen.

HF: Slowdive - Souvlaki

Slowdive Have Finished Their New Album

[andreassyr]

Helt klart i Tågarp-enden, Relativity Suite og Brown Rice med nordafrikanske i stedet for indiske træk og lidt mere jazzen derudad.

Har du tilfældigvis en Don Cherry top-fem (eller mere) præsent? Jeg har ikke hørt noget, jeg decideret ikke kunne lide, selvom verdensmusikken godt kan køre lidt i tomgang. Yndlingsplader indtil videre er Eternal Rhythm, OMS, Relativity Suite og Brown Rice, men har også lyttet en del til og er helt nede med de Albert Ayler-optagelser, han er med på.

Hvis jeg lige skal liste et par ikke-kanoniske ting hvor der er fuld skid på grænseløsheden, så er det er lige før jeg vil sige at den liveoptagelse fra italiensk TV i 1976 der blev udgivet som Om Shanti Om er min alltime favorit. Andre idiosynkratiske valg kunne derudover være bootlegen af ham og Terry Riley med tre københavnske jazzmusikere i 1970 og Cherry med Bengt Bergers Bitter Funeral Beer Band i 1982.

Af mere regulære jazzplader der ikke er blevet nævnt endnu husker jeg Where Is Brooklyn? og især New York Eye And Ear Control som gode.

[makrel]

Kæmpe tip med Om Shanti Om. Den kan jeg mærke skal i reolen.

[Peter Metalli]

Kæmpe tip med Om Shanti Om. Den kan jeg mærke skal i reolen.

Ja, den er virkelig fed. Kan i forlængelse af den også varmt anbefale Organic Music Theatre: Festival de jazz de Chateauvallon 1972, der indeholder dette fantastiske nummer.

[dayan]

HN: Abdul Al-Hannan - The Third World (1971)
Al den jazzsnak. Sådan en dejlig plade.

[foxtrot]

Ruston Kelly - The Weakness

Kelly bearbejder sin skilsmisse fra Kacey Musgraves. Det er der kommet et skidegodt album ud af! Ikke alle numre holder lige godt, men der er fanme nogle guldkorn imellem.