Psyched Up Janis gendannes!

[Rock Action]

ja, det må være bittert at konstatere, at der stadig ikke er nogen, der har oprettet en frank silva tråd de 4-5 gange om dagen man forventningsfuldt tjekker 'dansk musik'.

apropos 'grungeaber'

[Enola Gay]

ja, det må være bittert at konstatere, at der stadig ikke er nogen, der har oprettet en frank silva tråd de 4-5 gange om dagen man forventningsfuldt tjekker 'dansk musik'.

Det synes jeg også, men det kommer vel en dag.

Og hår alene gør absolut ej grunge.

[andersthode]

Hvad er det i øvrigt der er så slemt ved grunge?

[Enola Gay]

Jeg har som sådan ikke noget i mod grunge - udover at genrens eneste nulevende flagskib er Pearl Jam.

Det er mere det udslag den havde i Dk, jeg synes er svært kedeligt.

[Tøger]

Jeg har som sådan ikke noget i mod grunge - udover at genrens eneste nulevende flagskib er Pearl Jam.

Det er mere det udslag den havde i Dk, jeg synes er svært kedeligt.

Umiddelbart giver jeg dig ret, men det var alligevel pudsigt i Vega i torsdags at de numre jeg synes gjorde sig bedst live anno 2009 var de hårdeste. Modest Us med masser af distortion og Subsonic Why og Evil Beauty med masser af brøøøøl. The Stars Are Out lød derimod som en kedelig og forslidt ballade. Det passede Sune godt at skrige lidt igen.

[psychedupjanis]

Jeg synes nu ikke rigtigt Pyched Up Janis kan klassificeres som grunge. Jo, på Swell, men på de andre plader synes jeg ikke, at det er så voldsomt meget.

Jeg er også med på at det klæder Sune ufatteligt godt med lidt skrig og skrål i stedet for det skønpigesang, han praktiserer med Raveonettes. Evil Beauty, ja tak.

[æsmet]

Bedste grungeplade:


The Afghan Whigs - Congregation

[Enola Gay]

Jeg synes nu ikke rigtigt Pyched Up Janis kan klassificeres som grunge. Jo, på Swell, men på de andre plader synes jeg ikke, at det er så voldsomt meget.

Nu skal man jo generelt passe på med at klassificere ting så det afholder jeg mig også fra. Ikke desto mindre var PUJ del af en bølge i Dk, der hentede inspiration fra det kortlivede amerikanske musik- og kulturfænomen vi sidenhen navngav grunge.

Efter min mening kom der bare ikke noget særligt interessant ud af det. Sune Wagner virker lidt som en kunstner der altid har været to skridt bag den seneste trend, og udnyttet det faktum at han alligevel har været fire skridt foran udviklingen i Danmark. Han er en benhård musikalsk håndværker, det er der ingen tvivl om. Han kan arbejde med en plade og fuldstændig ramme den lyd han leder efter ned til mindste klangmæssige detalje. Problemet er bare at det aldrig er en lyd han selv har lavet. Selv når han vover sig ud i noget så personligt som sidste års singer/songwriter-agtige soloudspil ligger klicheerne tykt i luften. Det tror jeg faktisk også pludselig gik op for ham selv på den plade. Han har da i hvert fald taget afstand fra den nu.

[Viskarne]

Bedste grungeplade:


The Afghan Whigs - Congregation

næstbedste grungeplade:


Screaming Trees - Sweet Oblivion

[kasper kål]

så må den tredjebedste være: