Blandt de Mænd, der ved deres Skrifter bidrog til Reformationens Fremme, indtager Kristjern Pedersen afgjort den første Plads. Han var, som de fleste af Reformationens Forkæmpere, udgaaet fra Borgerstanden og blev født i Svendborg (?) omtrent 1480. Han blev gejstlig, var Kannik i Lund og studerede i adskillige Aar i Paris, hvor han blev Magister. Efter sin Hjemkomst blev han Kansler hos Ærkebispen i Lund, og da Kristjern den anden rømmede Landet, blev han tilbage for at varetage sin Herres Tarv. Han sluttede sig aabenlyst til den fordrevne Konge og blev, efter at have deltaget i Søren Norbys Indfald i Skaane 1525, nødt til at flygte. Han tyede til Kristjern den anden, hvem han bestandig var en trofast Ven og Tjener. Efter Kongens mislykkede Forsøg paa at vinde sine Lande tilbage, der førte til hans Fængsling, fik han Lov til at bo i Malmø og "nære og bjærge sig af Prenteri", og her træffe vi ham under Grevefejden som Sekretær hos den bekjendte Borgmester Jørgen Kok eller Mønter; en af den fangne Konges ivrigste Tilhængere. Sine sidste Aar tilbragte han syg og svag efter det anstrængende og bevægede Liv, han havde ført, hos en Slægtning, der var Præst i Helsinge paa Sjælland. Her døde han den 16de Januar (1554)
Kristjern Pedersen var en overordentlig frugtbar Forfatter, og de forskjellige Elementer, der vare karakteristiske for den gjærende og urolige Tidsalder, hvori han levede, afspejlede sig klart og levende i hans Skrifter. Under sit Ophold i Paris var han i alle Maader rettroende Katholik, om der end gjærede nye Tanker i ham, som først kom til Klarhed, da han kom i Forhold til Luthers Lære. Her udgav han flere latinske theologiske Skrifter, Messebøger o. l., men allerede den Gang havde han dog øjet aabent for Betydningen af, at · der i større Udstrækning gaves Folket Adgang til Læsning, og benyttede ofte Modersmaalet. Han udgav saaledes her flere Skrifter, der vare beregnede paa Lægfolk blandt hans Landsmænd, foruden en Bønne- eller Tidebog og det lille Folkeskrift om Messen, den store "Jertegnspostille" (1515), en - vist nok ligesom ogsaa de to foregaaende Skrifter - efter latinske Forbilleder udarbejdet Samling Prædikener over alle Aarets Evangelier og Epistler, med et Jertegn knyttet til hver. Men han indskrænkede sig allerede i denne Periode ikke til at udgive gudelige Skrifter, han udgav ogsaa Bøger til Skolens Tjeneste, saaledes 1510 den ældste latinsk-danske Ordbog (Vocabularium ad usum Daeprum) og 1515 Peder Laales Ordsprog. Hans Hovedværk under hans Pariserophold var imidlertid Udgaven af Saxos Danmarks Krønike, hvorved dette for vor Oldtids og Middelalders Historie uvurderlige Værk efter al Sandsynlighed reddedes fra Undergang, at dømme efter de Vanskeligheder, der vare forbundne med Tilvejebringelsen af et Exemplar til Trykningen (1514). Hans Syslen med Fædrelandets Historie indskrænkede sig for øvrigt ikke til Udgivelsen af Saxos Krønike, han har ogsaa arbejdet paa en Oversættelse eller dansk Bearbejdelse, ja, endog paa en Fortsættelse af denne. Der er bevåret enkelte Levninger af dette Arbejde, der synes at skulle have været ført ned til Kristian den førstes Død.
I de samme Aar Kristjern Pedersen ved sine Fordanskninger af den hellige Skrift gav den nye Læres Forkæmpere et fortræffeligt Vaaben i Hænde, bidrog han ogsaa ved forskjellige Smaaskrifter til at bane Vej for de nye Tanker, hvorpaa Reformationen hvilede. Der udkom i Aaret 1531 ikke mindre end 7 saadanne Smaaskrifter af ham, alle mer eller mindre frie Bearbejdelser for det meste efter Luther *). Der er ingen Tvivl om, at de varme, fyndige Ord, der her taltes til den store Mængde, have gjort deres Virkning; det var netop saadanne Skrifter, der skulde til for at bane Vej, Skrifter, der ikke subtilt drøftede dogmatiske Spørgsmaal, men talte varmt og stærkt til Hjærtet, en Gave, som Kristjern Pedersen i høj Grad besad. For os er det interessanteste af disse Smaaskrifter det, der handler "om Børn at holde til Skole", en meget fri, fortræffelig lokaliseret Bearbejdelse af et Skrift · af Luther, der giver os et levende Billede af Skolevæsenets Tilstand, saaledes som den gjennemgaaende var her i Landet paa den Tid, og som derfor er af ikke ringe kulturhistorisk Vigtighed. Derimod turde denne Bog, der sigtede paa et enkelt praktisk Punkt og paaviste Trangen til Forandring dèr, være det af disse Smaaskrifter, der i Virkeligheden fik mindst praktisk Betydning. Skriftet kom midt under den religiøse Gjæring, da Gemytterne vare optagne af ganske andre Ting, og de Foranstaltninger, der, efter at Reformationen havde fundet Sted, bleve trufne til Forbedring af Skolevæsenet, udgik direkte fra Regeringen, uden at vist nok det fortræffelige lille Skrift har haft nogen Indflydelse derpaa.
*) "Om vaar Herris Død oc pine och om billede", en lille bibelsk Billedbog, Træsnit mest af Lidelseshistorien, med tilhørende kort Text, i Lighed med de i Middelalderen almindelige Passionaler. Det nærmeste Forbillede for den danske Bog er en lignende af Luther men det er, saa vel med Hensyn til Valget af Billederne som til Texten, fulgt med stor Frihed. Det var en Maade at lære Folk Bibelhistorie paa, der slog an; Kristjern Pedersens Bog udkom i to Oplag, og fandt endnu i det i 16de Aarhundrede to Efterlignere (Rasmus Hansen Rerav og Anders Sørensen Vedel). - "Huorledis huert menniske skal betencke vor Herris - død oc pine", "Huorledis huert Christet menniske skal bere sit kaarss" og "Om Ecteskaff oc børn, ath opføde" ere Prædikener af Luther. - "Den rette vey till Hiemmeriges Rige" indeholder Oversættelse af en Del Smaaskrifter, paa en enkelt Undtagelse nær alle af Luther, tilsammen dannende, hvad man vel nærmest maa betegne som en Katekismus. Af samme Art er "Merekelige Spørsmaall och swar." - Endelig skal til syvende og sidst følgende Titel anføres fuldstændig: "Om børn ath holde till Scole och Studium och ath skicke gode Scolemestere til dem".
Kristjern Pedersen fortsatte, efter at han var vendt tilbage til Danmark, den folkelige Forfattervirksomhed, han i Udlandet havde udfoldet i saa stort Omfang. Allerede 1533 udgav han i Malmø, hvor han nu i nogle Aar havde sit "Prenteri", til "enfoldige kristne Menneskers, baade unge og gamles" Tjeneste "170 merkelige och ret christelige spørssmaal med deris suar", en lille Katekismus, oversat eller bearbejdet efter et tysk Skrift af Joh. Agricola. Allerede i Skriftet "Den rette Vej till Hiemmeriges Rige" var han kommen ind paa at gjøre godt igjen, hvad Fortræd han mente muligvis at kunne have anrettet ved de danske Skrifter, han havde udgivet i sin katholske Periode, idet den nævnte Bog stærkt angriber de gamle Bønne- og Opbyggelsesbøger, aabenbart med Tanken særlig henvendt paa hans egen Tidebog og Bogen om Messen. Senere søgte han at raade Bod paa den Skade, han maatte have anrettet ved at hjælpe til at udbrede de papistiske Vildfarelser gjennem sin Jertegnspostil, eftersom de Fabler og Jertegn, den handler om, er noget, "som Menneskene selv have opdigtet og drømt", idet han oversatte en luthersk Postille, som imidlertid ikke udkom. I Slutningen af sit Liv var han optaget af Arbejdet med den · saakaldte Kristian den tredjes Bibel, i hvis Udarbejdelse efter Luthers Oversættelse han havde væsentlig Del.
Vi have nu nævnet de Arbejder, hvormed Kristjern Pedersen bidrog til at fremme og befæste Reformationen; vi have endnu tilbage at anføre nogle Skrifter af anden Art. Han udgav saaledes et Par Lægebøger, de første, der udkom paa Tryk hos os, sammensankede af "mange mærkelige latine og tyske Bøger", interessante ved det Indblik, de give i Lægekunstens daværende Tilstand. Hans Kjærlighed til Historie efter Datidens Lejlighed viser sig i hans Udgave af Folkebogen "Kejser Karl Magnus Krønike", der er aftrykt efter Gotfred af Ghemens tidligere omtalte Udgave, men rettet i Sproget, samt i Kong Olger Danskes Krønike, som han fik opledt i Paris, lod oversætte fra Fransk til Latin og derfra selv oversatte paa Dansk.
Man har kaldt Kristjern Pedersen den danske Literaturs Fader, og han fortjener i Virkeligheden dette Navn, thi ikke blot er han den første, som udfoldede nogen betydeligere Forfattervirksomhed paa vort Modersmaal, men hans stærkt udbredte og flittig læste Skrifter fik i flere Henseender afgjørende Betydning for den Literaturs Præg, der fulgte efter. En af de Hovedopgaver, der var at løse, var at skabe et dansk Skriftsprog, og i den Henseende kan man næppe sætte hans Virksomhed for højt; han var sig denne Opgave og dens Vigtighed fuldt bevidst, og han naaede ogsaa at skrive en "ret Danske", saa ren og klar, som man ikke før havde set den, og brød for sine Efterfølgere en Vej, som det ikke var hans Skyld de ikke fulgte i større Udstrækning, men som dog stadig betraadtes og holdtes aaben af nogle i de følgende Slægtled, indtil den almindelige Strøm omsider slog ind paa den, og den Udvikling for Alvor kom i Gang, som har fortsat sig til vore Dage. Hans Sprog er gjennemgaaende klart og godt formet, med en for den Tid sjælden Sans for Udtrykkets Kraft og Farve, og paa mange Steder behandler han · det ligefrem med Mesterskab. Højest naaede han maaske i Bibeloversættelsen fra 1550 ("Kristian den tredjes Bibel"), uden Sammenligning det mærkeligste Sprogmindesmærke, vi have fra Reformationstiden. I Sammenhæng hermed maa fremhæves det afgjort folkelige og nationale Præg, hele hans Forfattervirksomhed havde; baade medens han var Katholik, og efter at han havde sluttet sig til Luthers Lære, var det først og fremmest den menige Mands Oplysning, han havde for Øje, og det ikke blot fordi Reformationen efter sin Natur førte med sig, at det gjaldt om at faa Menigmand med, men fordi hans Tarv virkelig i og for sig laa ham paa Hjærte. Han indskrænkede sig, som vi have set, heller ikke til at arbejde direkte for Kirkeforbedringen gjennem sine religiøse Skrifter, men skrev ogsaa paa andre Omraader, og hans folkelige Syn er ogsaa her stærkt fremtrædende. Særlig maa i denne Henseende fremhæves hans Karl den stores og Olger Danskes Krøniker, Bøger, der den Gang, som i lange Tider derefter, læstes med den største Interesse af Menigmand. I Modsætning til de fleste af sine samtidige, der i deres Kamp mod Papisteriet drog til Felts imod alt, hvad der var Folkets aandelige Arv fra Fortiden, saa' Kristjern Pedersen ogsaa med Kjærlighed paa de gamle Sagn og Viser og andre af Aandslivets Minder, og det fortjener ikke mindst at nævnes, at han havde en levende Følelse af Slægtskabet imellem de nordiske Folk, en Følelse, der gjentagne Gange kommer utvetydig til Orde i hans Skrifter.
Kristjern Pedersen var ikke blandt Førerne i den store Kamp imellem den gamle og nye Lære. Han var udenlands, da det gik hedest til, men selv om han havde været her hjemme, er det ikke rimeligt, at han vilde være kommen til at spille nogen fremragende Rolle i den, saaledes som den førtes ude i Livet; han "havde stedse elsket Rolighed og holdt sig i denne ulejlige Tid af Vejen hos sine Folk og Frænder", og hans Evner og Karakter, saaledes som den viser sig for · os i hans Skrifter, henviste ham aabenbart ogsaa til den stille Syslen med Bog og Pen. Desuden maa det ikke overses, at et saadant fuldstændigt og i alle Henseender afgjørende Brud med Fortiden, som vi træffe hos de fleste af hans Trosfæller, finde vi ikke hos ham; han holdt paa det af det gamle, han mente kunde bruges og fortjente at bevares, ved Siden af at han bragte væsentlig nye Elementer ind i Udviklingen. I denne Henseende blev Luthers Fremtræden selvfølgelig af den største Betydning for ham, men nærmest saaledes, at den tyske Reformators mægtige Ord hjalp ham til Klarhed over Tanker, han allerede tidligere tumlede med, men ikke af sig selv magtede, og frigjorde ham for, hvad der i Tidens Tankegang hildede ham og hæmmede hans frie Udvikling. Allerede i de Skrifter, han udgav, medens han var Katholik, er der noget reformatorisk, og de indeholde bl. a. netop den Tanke tydelig udtalt, der blev den ledende i hele hans Forfattervirksomhed, at ingen kan blive salig uden Evangelierne og den hellige Tro, hvori baade ligger Kravet paa Menigmands Adgang til Guds Ord og Modsætningen til den katholske Kirkes Anprisning afGjerningernes saliggjørende Kraft. Saa vel i "Tidebogen" som i "Jertegnspostillen" er det, han selv lægger mest Vægt paa, de Stykker af den hellige Skrift, Bøgerne indeholde i Oversættelse. "Ingen skal tro, at Evangelierne er helligere paa ét Tungemaal end paa et andet", siger han i Postillen; "havde nogen af Apostlene skrevet Evangelier til Danmarks Rige, da havde han dem visselig skrevet paa ret Dansk, thi hvert Menneske bør at kunne dem paa sit eget Maal". I sin Hævdelse af Troens Betydning og Menigmands Ret til at faa den hellige Skrift i Hænde har han grebet Luthers Grundtanke, før Luther udtalte den, den holdt han fast ved til det sidste, og den bærer hele hans rige Virksomhed som religiøs Skribent. Han havde ikke Luthers vældige Aand, men han var en trofast og dygtig Arbejder, og den Betydning, han ved sine · Skrifter fik for Reformationens Udbredelse og endelige Sejr, var overordentlig stor. Hans danske Skrifter, som nu foreligge i en samlet fortræffelig Udgave 2), ville bestandig beholde deres Værd, thi han var en betydelig, helstøbt Personlighed, der med Rette er bleven betegnet som Udtrykket for den historiske Aand i Danmark paa den Tid.
*) i 5 Bind, ved Brandt og Fenger, 1850-56.
