Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
# -#–"##–"##- -#-~#- -5-’ - 4-.–,-" #"# ~ # # ~~444 W"f~."
Trykkefriheden. 9
overfor Loven, for hvad han offentlig havde skrevet, men som
aabnede Døren for den største Vilkaarlighed, da Pressefor-
holdene ikke vare ordnede ved en til Reskriptet om Censu-
rens Ophævelse svarende Lov. Efter Struensees Fald blev
Vilkaarligheden og Undertrykkelsen overfor Pressen stadig
større og større, Presseprocesserne " tog til i Antal og Dom-
- mene i Haardhed, saa at ,,Frygt for Politimesteren", der fra
1773 af havde Myndighed til at idømme Forfatterne Mulkter,
virkede i høj Grad hæmmende paa de periodiske Skrifter, og
Værker af større Omfang undertryktes, konfiskeredes og lem-
læstedes i stor Udstrækning. Vi skulle anføre et Par beteg-
nende Exempler paa, hvorledes man gik til Værks. En be-
budet Ovei~sættelse af Goethes ,,Werthers Leiden" blev saa-
ledes standset (i7 y6) i Henhold til en Betænkning af det
theologiske Fakultet, der erklærede, at denne Bog maatte
- anses ,,som et Skrift, der bespotter Religionen, besmykker
Lasterne og kan fordærve gode Sæder". Den senere Profes-
sor T. C. Bruuns smudsige Bog: ,,Mine Fritimer eller For-
tællinger efter Boccaccio og Lafontaine, 1783", blev ikke blot
konfiskeret "og - paaførte Forfatteren en Mulkt, hvad der i og
for sig kunde være ganske i sin Orden, men Regeringen op-
traadte paa en ligefrem latterlig Maade imod den yderlig
gemene Forfatter ved at paalægge Politimesteren, at saasom
man maa slutte, at han er et ondt, fordærvet og forargeligt
Menneske, ganske ukyndigt i Religion og Kristendoip, saa
har du at paase, at han møder hos v6res Biskop Balle, hvor
han skal undervises deri i tvende Præsters Nærværelse, og
skulde han, som det er at formode, befindes uvidende og "
- ukyndig i samme, da, i Fald ingen af Præsterne vil paatage
sig at give ham behørig Undervisning, skal der antages en
Skolemester, til hvem han saa længe " skal gaa, til han faar
den fornødne Kundskab . .. Skulde han derimod findes uvil-
lig eller stridig, da ville vi underrettes derom, for at han som
et forargeligt og ondt Menneske kan hensættes i Tugt- eller -
"I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
