Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo - Klosterliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre æventyrlige Sagn og i denne med paalidelige historiske
Kjendsgjerninger at gjøre, samles disse to vidt forskjellige
Elementer i hans Fremstilling ved den ensartede Maade,
hvorpaa han stiller sig til dem. Han er hverken Annalist
eller Legendesamler som de fleste andre af Middelalderens
historiske Forfattere. Han samler sig bestandig om en eller
anden særlig fremtrædende Personlighed, hvis Levned og Bedrifter
han skildrer fyldig og malende, med en høj Grad af
Agtpaagivenhed for de større og mindre betegnede Træk i
Karakter og Handling; han søger igjennem alle disse Billeder
at give et samlet Billede af det danske Folks Levnedsløb
fra Oldtiden til hans egen Tid, saaledes som det tegnede sig
for hans poetiske Betragtning; derfor blev hans Danmarks
Krønike, til Trods for de forskjellige Elementer, hvoraf den
bestaar, i sin Helhed et saa sluttet Værk og i sine Enkeltheder
en saa underholdende og til alle Tider tiltalende Bog*).
Med Undtagelse af Saxos og Svend Aagesøns Værker
har den latinske historiske Literatur, vor Middelalder har
efterladt os, som alt anført, kun ringe Betydning. Den ind-
skrænker sig til nogle faa biografiske Skrifter (den hellige
Kjelds Levned (død i 1150; han var Domprovst i Viborg) af en
samtidig, Biskop Gunners Levned (fra sidste Halvdel af det
13de Aarhundrede) o. fl., Klosterhistorier, som Beretningen
om Vitskøl Klosters Stiftelse (fra ca. 1200), Øm Klosters
Historie; Krøniker eller Annaler som Anonymi Roskildensis
*) Saxos Danmarks Krønike udgaves første Gang af Kristjern Pedersen i Paris 1514; endnu i det 16de Aarhundrede kom der to Eftertryk (Basel 1534
og Frankfurt 1576). 1644 udkom Stephanius Udgave (i Sorø) med et rigt
Apparat af lærde Noter. En Udgave udkom i Leipzig 1771, og endelig gav
P. E. Müller en ypperlig kritisk Udgave med Kommentarer, der efter hans
Død fuldførtes af J. M. Velschow, Kbh. 1839. Anders Sørensen Vedel
udgav sin Oversættelse 1575 (paa ny udgivet af Samfundet for den danske
Literaturs Fremme 1851). N. F. S. Grundtvigs Oversættelse udkom første
Gang 1818-22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
