| | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
|
Western Arabs
GÃ¥ med fred far |
|
Den intime dokumentarfilm vinder indpas i disse år. Med denne type film ønsker instruktøren at komme i direkte øjenhøjde med de portrætterede. Ofte er relationen mellem instruktøren og de medvirkende af familiær eller venskabeligkarakter. Dette er tilfældet i detnærgående faderportræt Western Arabs. Filmen er instrueret af Omar Shargawi, som flere kender fra Gå med fred Jamil og senest Al Medina.
| Copyright: DOX:BIO | Western Arabs er en hudløs ærlig skildring af Shargawis traumatiserede far Munir, der kom til Danmark fra Palæstina i 1966. Filmen er optaget over intet mindre end tolv år. Der er ikke tale om en kronologisk udviklingshistorie, men nærmere en knopskydende stemningsfilm. Anslaget i Western Arabs anslår en poetisk, drømmende og lettere forvirrende stemning, hvilket forbliver grundtonen i store dele af filmen. Selvom der genremæssigt er tale om en dokumentarfilm, så benytter den på intet tidspunktopstillede interviews. Tværtimod har Shargawi umådeligt svært ved at indfange sin far, dermå siges at være antipoden til en linseluse. I flere optagelser verfer faren Shargawi væk med tilråb og vilde armbevægelser. Det lykkedes dog indimellem at komme ind bag farens iltre temperamentog tykke panser. Faren siger sågar, at ét af hans største problemer er hans manglende evne til at dykke dybere ned i sin sjæl.
| Copyright: DOX:BIO | Ingen tvivl om at Western Arabs har gode intentioner og hjertet det rette sted, men i lidt for mange scener fremstår den navlepillende og rodet. En dokumentarfilm skal ikke partout give svar eller plædere for en bestemt sandhed. Den kan sagtens være sanselig orienteret og eksistentiel søgende, hvilket faktisk er karakteristiskfor Western Arabs i flere vellykkede scener. Modsat kommer filmen aldrig helt tæt på faren, og derfor skifter fokus uvægerligt fra faren til sønnen – altså filmens instruktør. Således kan Western Arabs bedst betegnes som en ganske god jeg-dokumentar om fortidens spøgelser og svære familierelationer.
|
|
Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|