Sætningen kommer fra et af de unge talgenier, der i filmen kæmper om en plads ved de olympiske mesterskaber i matematik, blot har denne fyr netop måtte sande, at han ikke er blevet udtaget til det endelige hold. Måske fordi, nogle af de andre bare var en lille smule bedre end ham, måske fordi, han missede en enkelt udregning eller et simpelt komma. Eller måske fordi, han er anderledes. Den unge fyr er ikke kun et talmæssigt talent, han er også autist; ligeså umuligt socialt fungerende, som han er fagligt fortræffelig. Og hvad gør man så, når man ikke længere er mærkelig, men begavet, men blot mærkelig?
 |
Copyright:
Angel Films |
Hovedkarakteren i X+Y, Nathan (Asa Butterfield), har som sin medkonkurrent bestemt autistiske træk. Gennem opvæksten har især faderen altid lært ham, at disse træk gjorde ham til noget særligt, noget godt, og han har været hans tro væbner. Men en dag er faderen ikke mere, og Nathan bliver alene med sin mor. De to har svært ved at finde fælles grund at stå på, og årene går uden for vinduet i det lille hus. Indtil Nathan en dag tildeles en særlig lærer til at fremelske hans matematiske evner.
Filmen her er svær at sætte en finger på, ment på den måde, at man aldrig helt ved, hvad den egentlig vil. Bedst som man tror, man har udregnet dens retning, stikker den ud af en helt anden vej. Omdrejningspunktet er dog naturligvis matematikken, tallene, algebraen. Hvordan numre og systemer kan give ro i hovedet og holde alt det besværlige inde, man ikke magter at beskæftige sig med. Matematik er en redning for Nathan, men som vi senere lærer, er matematik tillige meget, meget mere. Matematik er musik, eller musik er matematik: Som når Nathan af den eneste pige i OL-lejren lærer at spille klaver på to minutter, fordi tangenter egentlig blot er tal, og noder bare koder. Matematik er også magi, eller magi er matematik: Som når klassen laver korttricks om til komplicerede matematiske gåder. Det er ganske fascinerende at se denne tallenes verden åbne sig op, når man måske altid har troet matematik som noget regelret og håndfast, på kanten af det kedsommelige og rigide. Men her, i denne film, bliver det levende.
 |
Copyright:
Angel Films |
Nathan rejser med OL-konkurrenterne på træningslejr i Taiwan. Her sættes de unge mennesker sammen med det kinesiske hold, og alle får de en makker. Zhang Mei, en pige, bliver Nathans matematikpartner. Og på samme måde, som tallenes verden åbnes for seeren, åbner den menneskelige verdens sig for Nathan i selskab med Zhang Mei. Hun tager ham med ud i storbyen, hun viser ham mad og mennesker og markeder. Hun tager hans hånd og taler til ham som en ven. Og hun lærer ham, at blandt de rette personer er du ikke længere mærkelig, men blot helt ualmindeligt almindelig.
At de to unge naturligvis er bestemt til at blive mere end bare venner understreges af filmens lydside, der undervejs bliver en anelse for meget – hentydningerne kunne være gjort mere subtilt. Omvendt giver musikken i storbyscenerne mindelser om stumfilmæraens storbysymfonier, et klassisk pust til en nutidig film.
Hvor ender X+Y henne? Det er fristende at regne med, at den som enhver simpel ligning har sit eget umiddelbare facit, men igen overrasker instruktør Morgan Matthews helt ved slutningen og tager handlingen et sted hen, man ikke havde regnet med. Heldigvis er dette sted det bedste, det overhovedet kunne være.
|
