Solen flammer nådesløst i den californiske "Valley" (nord for Hollywood), farverne flyder sammen i et uklart blændværk af brændte toner af orange og rød, og stikkende buske fuld af skarphvide kaktusblomster pryder landskabet. Tørke. Den engang uden tvivl familieforenende swimmingpool, kilden til ubekymrede dasedage i baghaven, gaber tomt, nu kun et hul i jorden, som en forslugen mund umulig at holde trit med.
 |
Copyright:
SF Film |
Her vokser Cole (Zac Efron) op, på gæstesengen hos bedstevennen Mason og dennes familie. Sammen med resten af kliken, Ollie og Squirrel, sumper de rundt i en udefineret higen efter rigdom og anerkendelse. Efter at blive til noget, være nogen. Efter en billet ud og væk, væk fra valleyen og villavejene med de tomme baghaver. Og Cole, gruppens spirende talentfulde DJ, er netop den billet. Han jagter det ideelle track, den ene signatursang, der kan tage ham med verden rundt og plante hans navn på alle de rigtige lister, men mest af alt den sang, der kan få alle til at danse – for sådan virker det perfekte track.
Musik er en videnskab. Forskellige lydspektre og tonearter knytter sig til respektive kropsdele. Antallet af musikkens slag per minut kolliderer med den menneskelige hjerterytme, indtil det plateau, hvor begge er i sync, og alle dansegulvets kroppe slår som med én eneste puls. 128 slag per minut: Det magiske tal. Som kroppen er musik derfor organisk, aldrig stillestående, aldrig kunstig – i hvert fald ikke den musik, der rammer folk. Men organisk lyd tager tid at finde, at skabe sine egne toner og komponere noget substantielt ud af støj og klange og hverdagens larm er en langvarig proces, der er fristende at springe over for en fyr som Cole, der gerne vil rykke nu, videre nu, fremad nu.
We Are Your Friends skaber med ovenstående tydeligvis en metafor for den jagt efter egen identitet og en personlig stemme i en voldsomt virkelig verden, som alle unge mennesker kastes ud i. At finde sig selv er ikke det samme som at opfinde sig selv, noget, mange af tidens millenniumbørn beklageligvis synes at have misforstået. Der er ingen berømmelse, der kan fortælle dig, hvem du er – kun hvem du gerne vil være. Filmens setting i det elektroniske musikmiljø er ideel for dens coming of age-tematik. Undergrundsscenen, natklubberne og festivalerne flyder over med obligatoriske fristelser i såvel hvid pulver- som pilleform, som flydende guld i whiskyglassene og solkysset hud over nøgne kvindelår. Den hypede verdensstjerne, DJ’en James Reed, bliver ikke bare Coles ven og mentor rent musikalsk, men lige så meget rent menneskeligt; den ældre generation giver visdommen videre til den kommende.
Idéen fejler som sådan ikke noget, og den generelle eksekvering er ligeledes ganske fin. Problemet med We Are Your Friends ligger tidligere i processen, på manuskriptplanet, hvor filmens replikker simpelthen er blevet til et lang citatvenligt lir af Hollywood-klichéer om drømme, der virkelig kan blive til virkelighed, når bare du ønsker det højt nok. Dette bliver heller ikke bedre af, at den danske oversætter har tolket lige rigeligt på det talte sprog og tekstet filmen lidt for personligt til min smag – en mere neutral og direkte oversættelse er at foretrække, så man selv kan tillægge ordene den mening, man nu tænker, de skal have.
 |
Copyright:
SF Film |
På samme måde som replikkerne er mange af scenerne rene skabelonskiver af den klassiske Hollywood-vinyl, eksempelvis utroskaben, der afsløres ved et opkald til den forkerte mobil, eller den vanvittige fest, der får en alvorlig afslutning, for ikke at nævne de uklædeligt glimmerglittede afslutningsscener, hvor alle ender bindes utroværdigt nydeligt op. Det er ærgerligt, at disse træk skæmmer filmen i en sådan grad, at end ikke det dansabelt, pulserende lækre soundtrack kan overdøve dem. Spøgelsesmusikeren, der gør Cole troværdig i rollen som DJ, den franske musikeropkomling Pyramid, gør ellers, hvad han kan med sine elektronisk sjælfulde tracks, ligesom det er opløftende at høre Gryffin-remixet af Years & Years’ monsterhit "Desire", Kygos version af Seinabo Seis "Younger" eller det helt ukendte "Blackout" af The Americanos.
We Are Your Friends er en film om en ungdom i krise. En generation af mennesker, der er opvokset med, at alt er muligt, men som ikke har lært at arbejde for det. De søger det hurtige fix og springer gerne det svære over uden skelen til realiteterne, indtil det pludselig er for sent: Livet, drømmene, ønskerne. Og alt, man har tilbage, er de gamle venner og den tomme swimmingpool.
|
