Ny politik sætter retning for børne- og ungeområdet i Svendborg Kommune

Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har vedtaget en ny børne- og ungepolitik, der definerer et fælles børne- og ungesyn og retter fokus på fællesskaber, inddragelse, mangfoldige og alsidige læringsmiljøer og tværgående samarbejde.

I løbet af det sidste år har en lang række børn, unge, forældre, medarbejdere, ledere, forskere og politikere givet deres bud på udfordringer og potentialer på børne- og ungeområdet i Svendborg. Selvom størstedelen af børn og unge i Svendborg heldigvis trives rigtig godt, så er udfordringsbilledet præget af den stigende mistrivsel, som ses i hele landet – og altså også i Svendborg. De mange aktører har derfor givet deres bud på, hvordan man skaber trivsel, læring og dannelse for alle børn og unge i Svendborg Kommune. Det er blevet til en ny børne- og ungepolitik, som Kommunalbestyrelsen og Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget netop har vedtaget.

Politikken peger på, at vi i endnu højere grad skal have fokus på at skabe sunde og stærke fællesskaber for alle børn og unge, og at vi skal lytte og inddrage børn, unge og forældre mere end i dag. Vi skal også være endnu bedre til at tilbyde læringsmiljøer med plads til børn og unges motivation og faglige forudsætninger, og vi skal styrke det tværgående samarbejde omkring børn og unge. Det lyder måske simpelt, men det er det langt fra.

- I udvalget er vi rigtig glade for, at så mange børn, unge, forældre og medarbejdere har taget sig tid til at bidrage i processen. Og så er jeg glad for, at der har vist sig at være en forholdsvis bred enighed om, hvilken vej vi skal gå. Og at vi på nogle områder, allerede er på rette vej. Men det er en stor opgave, og som kommune kan vi ikke lykkes alene. Vi har brug for, at forældrene bakker op, og at vi alle sammen hjælpes ad med at understøtte børn og unges forudsætninger for også at bidrage, siger formand for Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget Henrik Nielsen.

Fælles børne- og ungesyn

Politikken rummer også et fælles børne- og ungesyn, der definerer de værdier, som de voksne omkring børn og unge vil møde dem med. Og selvom det kan lyde teoretisk, så er det et vigtigt arbejdsredskab i praksis, siger Direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune, Jonas Wittendorff:

- I kommunen alene er vi mere end to tusind mennesker, der hver dag arbejder med og for børn og unge. Vi møder selvfølgelig ind med vores store faglighed, men vi møder også ind med vidt forskellige personlige erfaringer og blik på børn og unge. At vi sammen har formuleret et fælles fagligt børne- og ungesyn, er utrolig vigtigt for det tværfaglige samarbejde, fordi det giver os et fælles sprog og et fælles perspektiv på vores møde med børn og unge. 

Børne- og ungesynet tager i høj grad udgangspunkt i, hvad børn og unge selv peger på som vigtigt i mødet med de voksne i deres omgivelser. De vil gerne mødes med anerkendelse og have reel indflydelse, og de vil gerne mødes af voksne, der udviser tillid og nysgerrighed og gerne vil hjælpe. 

Fra politik til virkelighed

Spørgsmålet er så, hvordan børn og unge konkret vil mærke forandringerne i deres hverdag. Det har Henrik Nielsen et bud på:
- Det er selvfølgelig er langt og sejt træk, men jeg tror på, at børn og unge vil opleve, at deres hverdag bliver mere varieret, at de får mere indflydelse, og at vi får skabt nogle rammer og et stærkt tværfagligt samarbejde, der gør, at endnu flere kan være en del af fællesskaberne i deres lokalområder. Det er i hvert fald nogle af de ting, vi vil følge nøje i Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget. Vi har en klar forventning om, at politikken kommer ud og leve, og at administrationen får konkretiseret politikken og sat handling bag ordene.

Det er Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, der kommer til at følge realiseringen af politikken, og medlemmerne har hver især elementer, som de vil følge særligt tæt:
Henrik Nielsen (C):

- Jeg bakker til fulde op om både værdier og fokusområder i politikken og er mest af alt optaget af, at vi nu får sat konkret handling på og får skabt nogle resultater, der kan mærkes hos børnene og de unge.

Maria Haladyn og Karl Magnus Bidstrup (A):

- Vi er meget tilfredse med politikken og hæfter os særligt ved, at børn og unge har været tæt på processen, og at deres stemme er meget tydelig. Politikken er et vigtigt bud på, hvordan vi sammen kan møde de udfordringer, der er i tiden. Det forpligter.

Mette Kristensen og Mustafa Diken (V):

- Processen og dialogen om selve politikken har allerede været meget værdifuld. Vi hæfter os særligt ved det store fokus på sunde fællesskaber – forstået i bred forstand – og på det tydelige fælles ansvar, vi som kommune deler med forældrene. Dem skal vi være endnu bedre til inddrage og samarbejde med fremover. Vi ser frem til, at der også med ordene følger konkrete handlinger, så politikken bliver et aktiv.

Rasmus Feldingbjerg Drabe (løsg.):

- Nysgerrighed står for mig som noget af det allervigtigste. Politikken er blevet til i en proces, hvor vi har givet plads til nysgerrighed og til at afsøge, hvad der rører sig hos børn og unge og i praksis. Den nysgerrighed forpligter politikken os til at fortsætte med, og det er meget positivt.

Ib Knudsen (Ø):

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har et klart defineret børne- og ungesyn præget af begreber som nysgerrighed og anerkendelse. Og at vi sætter fokus på sunde fællesskaber, som i min optik netop kendetegnes ved, at der er plads til alle, og at man anerkendes for den man er. Nu handler det om at prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at realisere det.