|
Hej igen.
Glemte at skrive at jeg har rundet de 50, så hvad i alverden skulle jeg på skolebænken efter igen?
Jeg har tre gange bedt om arbejdsprøvning, og gik ned hver gang... Sidste gang var det ikke engang indenfor mit fag.
Det værste er næsten, at min familie har droppet mig fuldstændigt af: DET her sker ikke i vores pæne familie.
Mere positivt er det at min voksne datter og eks-kone støtter og forstår.
Men hvor er det dog forvirrende, at ens liv er i andres hænder, at jeg ikke forstår mig selv længere og endnu værre: Ikke kan forsørge mig selv længere.
Tænker på alle de historier jeg har læst herinde - hvornår har man lov til i det danske samfund at sige: Jeg KAN fanme ikke mere?
|