December blues
 

Hej K 10'ere
Jeg er røget ind i en periode (siden sommerferien) med mange smerter og kæmper for at klare mit fleksjob uden alt for mange sygedage (arbejder derfor på mine fridage, for at indhente timerne).
Min ægtefælle vil egentlig gerne støtte mig, men i hverdagen oplever jeg at flere opgaver lægges over på mig, fordi jeg er tidligst hjemme fra job - eller at "der bare ikke lige blev tid" til at min ægtefælle nåede det. Ligesom der med tiden ikke er ret meget forståelse for at jeg ikke kan modtage gæster hele tiden fordi jeg er træt og derfor heller ikke har kræfter til at gøre rent osv. Jeg begynder at tænke på at flytte. Det er trist at ende et ægteskab i flugt, men modsat så orker jeg ikke slide mig selv ned for at tilgodese min ægtefælles urealistiske forventninger og ønsker. Jeg ved ikke om jeg har mest brug for et los i rø... til at skride eller til at få endnu en diskussion igang. igen igen. Nu fik jeg luft... Håber I nyder juletiden derude.

Det er af yderste vigtighed at du får talt med din ægtefælle om det du har skrevet hèr, for det er altid hårdt for både den syge og den anden når kræfterne ikke rækker.

Når man skal tale rigtig alvor med sin ægtefælle (og andre) er det altid forudsætningen at man går efter bolden og ikke 'manden', forstået på den måde, at man siger til ham/hende: "Du vi bliver nødt til at sætte os sammen og finde ud af, hvad vi gør, for jeg er løbet sur i det." ... Så fortsætter man med at at ridse op hvordan det ser ud for dig, og her kan du udmærket sige, hvad du har beskrevet for os her på K10; men husk at lade være med at komme med personlige angreb, for så går den anden i forsvarsposition, og så har vi skænderiet med "Du gør heller aldrig ... og det er sq altid mig der må .... !" Nøgleordene er her altid og aldrig.

Næh, du siger simpelthen at din arbejdsbyrde er blevet for voldsom, og her bliver du også nødt til at 'gribe i egen barm' og tale med din ægtefælle om hans/hendes forventninger, og hvad dine egne forventniger er. Spørg ind til det, og så kan I tale om det med dette som udgangspunkt. Brug spørgeteknikken samtidig med at du gør dine egne synspunkter og behov klart for ham/hende.

Så er jeg også nødt til at sige til dig, at du også skal overveje om det fleksjob er for hårdt for dig. Du skriver at du arbejder på dine fridage for at indhente nogle sygedage, det undrer mig, for når man er syg, så er man syg, og skal sygemelde sig, og så er der ikke noget der hedder at det skal du indhente ved at bruge dine sparsomme kræfter ved at arbejde på dine fridage, hvor du faktisk skal restituere dig og lave noget andet eller bare slappe af ;)

Der jo ikke noget at sige til at du kører surt i det hele, hvis du bare går med det hele selv. Du skal måske ned i flekstid ... måske er der sket en forværring, så at du måske burde søge FP? ... Det ved du bedst selv; men jeg synes du skulle prøve at overveje noget af det jeg har sagt, for det ville da være møgærgerligt at skride fra et ægteskab, hvis kærligheden og samhørigheden kan reddes .... men også det, ved du bedst selv ;)

Håber du kan bruge lidt af det .... De bedste ønsker fra Hyanna

ja, som Hyanna siger så klogt...
du skal da ikke arbejde på dine fridage. er du syg på dine arbejdsdage så er det det.. selv raske mennesker går jo ikke ekstra på job fordi de lægger sig med influenza i 3 uger..
der er kun en til at passe på dit helbred og det er dig.

udover det, så lad for. h... ****et ligge hjemme, gå i seng og sov når du kommer hjem.

hvis du vænner de andre til at du ordner tingene, så glemmer de at hjælpe til..
ligeså med gæsterne.. sig fra hvis du er for syg og træt..

der er jo en grund til at du er visiteret til fleks. nemlig at du har nedsat kræfter til normalt liv..

pas på sig selv..

Vil tilslutte mig de to andre. Du skal tænke på dit helbred og det bliver jo ikke bedre fordi du arbejder på dine fridage. Du bliver nød til at sige fra, inden du kører helt ned.

Og lad tingene ligge derhjemme...... ellers må I jo klare opgaverne i fællesskab. ;)

Du kan kun selv mærke, når det gør ondt og sig fra.

:kram:

Er enig med de tre andre og vil så også sige af dyrt købte erfaringer (både fra den ene side og fra den anden side ) mange gange så forvænner man selv folk, plejer du at lave mere end du gør nu , og jobbet så gør din tilstand værre ja så er det jo logik at den anden halvdel ikke lige kan se det , husker du at tage en snak med ægtefælle om at helbreddet er blevet dårligere og at du har flere smerter ?

Og som de andre kloge hoveder skriver er jobbet for hårdt så skal det altså laves om nu er der jo ikke kun forpligtigelser og arbejde og skænderier med i et ægteskab man er der jo af en grund ikk .. ?


Du har ikke bedt om at blive syg men din ægtefælle har heller ikke bedt om at du bliver syg, så det smarteste i min verden ville være at skrive et brev til jobkonsulenten med det samme, skriv at du ikke magter jobbet at dine smerter bliver forværret og at i bliver nød til at have en snak om det og om dine arbejdsvilkår , gå til din læge oplys om det samme få evt en snak med lægen om hvad der kan gøres ...

Når du har snakket med lægen og hvis i finder ud af at der er forværring i dit helbred er det vigtigt at du får en tid ved din sagsbehandler så i kan opdatere din ressourceprofil ...

Det er jo ikke unormalt at man med tiden får en forværring i sit helbred og det er altså edder vigtigt at man ikke takler det som du (også sagt af dyrt købte erfaringer ) det er jo derfor du er i fleksjob , jobbet skal tilpasses til dig og dit helbred bliver dit helbred forværret så du ikke kan være der så mange timer så er det der man må tage fat (også selv om det kan koste jobbet ) du må have din jobkonsulent og din chef i møde (inviter evt også fagforening ) og forklar dem hvordan det forholder sig ,,, dine fridage har du for at lade op ikke for at indhente forsømt tid :D