Indhold

Dette afsnit handler om:

• Identifikation og afgrænsning (C.J.4.1)
• Beskrivelse af virksomheden og dens forretningsmæssige aktivitet (C.J.4.2)
• Regnskabsanalyse og opstilling af historiske regnskabstal (C.J.4.3)
• Dokumentation af værdiansættelsesgrundlag (C.J.4.4)
• Konklusion på værdiansættelsesrapport (C.J.4.5)

Det påhviler skatteyderen at kunne dokumentere, hvordan og på hvilket grundlag værdiansættelsen er foretaget. Tilsvarende skal Skattestyrelsen kunne dokumentere sine værdiansættelser.

Det er væsentligt, at det dokumenteres, hvorfor den valgte værdiansættelsesmodel er egnet i den konkrete situation, samt at de elementer, som indgår i værdiansættelsesmodellen, er dokumenteret og analyseret i det nødvendige omfang.

Dette afsnit indeholder alene et vejledende udgangspunkt til dokumentation for værdiansættelsen. Det er baseret på, hvad der erfaringsmæssigt er nødvendigt for, at Skattestyrelsen kan bruge dokumentationen som grundlag for en vurdering af værdiansættelsen. Hvis vurderingsgrundlaget synes utilstrækkeligt, kan Skattestyrelsen anmode om oplysninger og materiale, som må anses for relevante for at vurdere værdiansættelsen.

Indholdet og omfanget af dokumentationen for en værdiansættelse afhænger af den konkrete transaktion. Dokumentationen skal derfor også tilpasses de konkrete omstændigheder. Er en mindre håndværksvirksomhed med en stabil indtjening blevet overdraget, så er kravene til dokumentationen for værdiansættelsen lavere, end hvis en stor virksomhed med betydelige udviklingsaktiviteter og immaterielle aktiver er overdraget.

Kravene til dokumentationen afhænger også af den anvendte værdiansættelsesmodel.

Hvis aktie- og goodwillcirkulærerne er anvendt, så skal det dokumenteres, hvordan beregningen er lavet, og hvilket grundlag der er anvendt for beregningen. Dokumentationskravet vil i de fleste tilfælde være opfyldt, hvis der fremlægges selve beregningen, de anvendte regnskaber samt en beskrivelse af virksomheden, dens hidtidige udvikling og en kort beskrivelse af forventninger til den fremtidige udvikling. Skattestyrelsen kan dog have brug for yderligere materiale for at kunne vurdere, om den pågældende værdiansættelse giver et retvisende udtryk for en handelsværdi. Derfor vil Skattestyrelsen ofte efterspørge uddybninger eller yderligere konkret materiale som fx, hvorvidt der er modtaget købstilbud mv., i de situationer, hvor det vurderes nødvendigt, for at kontrollere om opgørelsen af værdien må anses for at svare til en handelsværdi.

Er der ved værdiansættelsen af en virksomhed anvendt en DCF-model eller en Multiple model, så er kravene til dokumentationen anderledes, og dokumentationen for værdiansættelsen vil typisk også være mere omfattende. Se nærmere herom i afsnit C.J.4.4 nedenfor.

Bemærk

Ved værdiansættelser vedrørende kontrollerede transaktioner skal der tages hensyn til de lovhjemlede dokumentationsregler, fx Bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner og Bekendtgørelse nr. 1304 af 14. november 2018 om land for land-rapportering.

Skattepligtige, der er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 38, og som ikke er undtaget efter § 40, stk. 1, skal udfærdige og indsende skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transaktioner, der er dokumentationspligtige efter § 39.

Ved overdragelser af virksomheder, virksomhedsandele eller immaterielle aktiver mellem kontrollerede parter, som er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 38, og som ikke er undtaget efter § 40, stk. 1, skal dokumentation for værdiansættelsen derfor indgå som en del af grundlaget for vurderingen af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis overdragelsen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Se også

Se også afsnit C.D.11.13 om Transfer pricing dokumentationspligt og land for land-rapporteringspligt.