Skrevet af Janni
Jeg har tidligere skrevet om min fødsel af storesøster Maja, som nu er knap 3 år. Fødslen af hende var lang, synes jeg. Det tog 24 timer fra første ve, til hun var ude kl. 1.04 den 14. januar 2006.
Der var langt imellem mine veer. De gik ned i mine ben, og derfor var den eneste hjælp epiduralbedøvelse, som jeg tog imod med kyshånd efter 15 timers veer.
Efter mange timer men en kort lur var jeg endelig fuld åben, men jeg var træt og havde svært ved at presse. Så jeg måtte have vedrop, og efter 1 times pressen kom den mest fantastiske pige til verden. Hun var helt perfekt. 50 cm og 3.130 gram. Hun suttede med det samme, sked på mor, og et kort skrig blev det også til.
Hun havde fået en knude på navlestrengen, dog var det uden betydning. Jeg blev syet med 12 sting, og var da en del øm noget tid efter fødslen, men det er jo hurtig glemt igen.
Maja var en nem baby. Hun sov igennem, da hun var 5 uger, tog rigtig godt på og var bare super nem og altid glad. Det er hun stadig, dog er hun noget mere fræk.
Den oplevelse af at føde er bare det vildeste og mest fantastiske, jeg har oplevet i mit liv, og dagen efter Maja var født, var jeg klar til at føde igen. Min graviditet havde også været skøn, og jeg nød at være gravid.
Da Maja var fyldt 2 år, var jeg mere end klar til endnu et lille vidunder, så jeg smed p-pillerner, og efter første mens blev jeg gravid. Skønt, for lige så hurtigt gik det også med søster.
Jeg havde igen en skøn graviditet, dog var der jo ikke den samme mulighed for at slappe af som første gang, men det gik fint, og jeg nød igen at være gravid og mærke min baby inden i mig.
Jeg var 100% sikker på, at vi skulle have en lillesøster, da jeg havde to helt ens graviditeter. 1 uges kvalme begge gange og ellers ingen problemer. Maven var også ens, drømmen var også med en lille pige, så vi skulle da have en pige igen.
Men scanningen viste sgu en dreng! Vi var begge meget paf, da vi gik fra scanningen. Selv om man jo skal glæde sig over, at det er et sundt og raskt barn, havde vi godt nok svært ved at vænne os til tanken om en lille dreng. Hvordan gør man med en dreng? Men glæden kom hurtigt igen, og så skulle tiden bare gå. Men hvis jeg skal være ærlig, så troede jeg ikke, det ville være en lille dreng, før jeg havde set det.
Maja kom 2 dage før termin, så jeg var da sikker på, at jeg også ville føde før denne gang. Men min termin den 8/3-2008 kom og gik uden noget. Lidt snydeveer om natten, som varede en lille time, og så slut igen. Øv, tænkte jeg hver morgen, når jeg vågnede, uden der var sket noget.
Mine ønsker om den forestående fødsel var, at det skulle tage under 10 timer, og at jeg bare skulle have en epidural.
Den 10/3-2008 havde jeg gået det meste af eftermiddagen med lidt plukkeveer, flere end normalt, men da jeg jo havde mærket en del til dem i denne graviditet, sagde jeg ikke noget til Peter.
Min veninde og jeg tog til banko mandag aften, som vi havde aftalt. Den første halve time havde jeg 7 plukkeveer. Det var oftere end normalt, men de gjorde ikke ondt. Da jeg kom hjem 500 kroner rigere, var de væk igen. Jeg var træt af at håbe. Jeg havde jo regnet med at føde før tid, og fordi lillebror i uge 32 lå meget dybt og fast.
Kl. 24 vågnede jeg af den første ve, og jeg var ikke i tvivl. De kom med 6-7 minutter imellem, og jeg valgte hurtigt at stå op og tage et bad. Det var dejligt at stå der og svinge med bagen. Jeg fik tøj på med lidt besvær og måtte gå rundt under hver ve. Jeg gik op og satte kaffe over og ville skrive på Netbaby, at det nu var min tur, men nettet virkede selvfølgelig ikke.
Jeg kunne godt mærke, at mine veer tog til, og jeg valgte hurtigt at gå ned i sengen igen og lægge mig der, så jeg kunne bevæge mine ben under hver ve. Det følte jeg hjalp en smule, og så ville jeg have lidt liv i farmand, som stadig sov.
Klokken var nu omkring 2, og jeg begyndte at have virkelig ondt under hver ve, som kom med 5 minutter imellem, og farmand skulle ikke længere snakke til mig, når de var der. Jeg ringede så til min lillesøster, som skulle passe Maja. Hun skulle komme med det samme. Hun var her kl. 2.45, og nu var der 4 minutter imellem mine veer. Vi ringede til fødegangen og sagde, at vi gerne ville komme med det samme. Vi var på fødegangen kl. 3.
Da vi kom op til skranken på fødegangen, blev vi med det samme vist ind i undersøgelsesrummet, og min jordemoder undersøgte mig. Jeg var 3-4 cm åben og fuld udslettet. Jeg tror, jeg havde 4 veer på de 10 minutter, jeg lå der. Vi blev vist ned på samme fødestue, hvor jeg fødte Maja, og selv om der kun er 20 meter derned, nåede jeg kun lige ind, før jeg igen havde endnu en ve.
Jeg fik med det samme et klyx, og så gik jeg ud for mig selv. Men der kom veer hele tiden, og det var svært at skulle sidde der på potten. Jeg havde ved ankomst sagt, at jeg gerne ville i karbad og så have en epidural. Min jordemoder mente dog, at vi lige skulle se tiden an med den epidurap, hvis jeg havde åbnet mig de første 4 cm på under 3 timer.
Jeg kom så under bruseren, til karret var fyldt. Det var vild svært at stå der med veer, og det føltes som en evighed. Men det var dejligt endelig at komme ned i det varme vand og bare lade arme og fødder flyde imellem mine veer. Jeg lå og tænkte, hvorfor fanden man lige udsætter sig selv for den smerte igen.
Jeg fik spurgt imellem mine veer, om min jordemoder ikke snart kom og undersøgte mig, fordi det bare gjorde så ondt, og jeg ville have en epidural. Hos os var en sundhedshjælper, Mette, som holdt øje med mig, mens min jordemoder oprettede min journal.
I det samme kom min jordemoder ind, og hun undersøgte mig med det samme, da jeg sagde, jeg ikke kunne klare den smerte mere. Min krop rystede, og det gjorde ubeskriveligt ondt. Hun kiggede på mig og sagde så, at hun godt kunne forstå min smerte, for jeg var fuldt åben og måtte gerne presse med. "Tak", tænkte jeg og pressede så med på næste ve.
Her gik mit vand, og det var en smule grønt, og det kunne min jordemoder ikke lide. Jeg begyndte at have en summen i fingrene, fordi jeg ikke fik ilt nok i mit blod, så lillebrors hjertelyd faldt under den næste ve, og jeg husker tydeligt, hvordan den steg igen, når jeg tog en dyb indånding og holdt på vejret kort.
Så op af vandet skulle jeg, men det er svært med en lille bebs imellem mine ben. Men over på briksen med mig og så pressede jeg med. Efter første presseve bad hun mig om at tage fat i begge mine ben, hovedet ned mod brystet og så presse af alle kræfter. Jeg pressede, alt hvad jeg kunne, og husker tydeligt, hvordan jeg kunne mærke, han kom ned og halvvejs ud, for så skulle jeg gispe. Av for den da. Jeg prustede, til veen var over, og ventede på næste ve. Så er sådan et lille babyhoved stort.
 I næste presseve kom han ud, og jeg var vildt overrasket over, at det gik så stærkt. Jeg kom helt til at råbe til Peter, som stod ved siden af: "Nu er han her". Lillebror skreg med det samme, og han var helt perfekt. Han suttede hurtigt ved mig og var bare dejlig. Jeg var vildt overrasket over, det hele var gået så hurtigt. Det tog små 4 timer, 1 time efter ankomst, og lillebror var endelig ude hos os.
Jeg fik to indvendige knuder og en enkel udvendig, så igen var jeg heldig i forhold til sidst. Min livmoder ville så ikke trække sig ordentligt sammen, så jeg skulle have vedrop for, at den ville lave sammentrækninger og trække sig det sidste sammen. Det var trælst at skulle have efterveer konstant, men det skulle jo til.
Farmand kørte hjem kl. 5.30 for at få sovet lidt, da lillebror var blevet vejet og målt, og han ville så komme igen kl. 8.30 med storesøster. Jeg skulle tisse, inden jeg måtte forlade fødestuen, men nej det kunne jeg bare ikke, og jeg fik ondt i ryggen af at sidde på toilettet. Så til sidst overgav jeg mig og lod dem hjælpe med et kateter. Det var ikke så slemt som forventet.
Så op på obs med os og slappe af. Lillebror havde spist en smule, mens jeg var blevet syet, så han sov dejligt i mine arme, og ved 7.30-tiden kom min jordemoder og sagde, at de gerne ville beholde mig til først på eftermiddagen. Jeg skulle beholde mit vedrop på, og så ville de tage det af over middag, og jeg skulle blive yderligere et par timer for at være sikker på, at jeg ikke ville bløde mere. Men det var helt OK, for så kunne jeg slappe af og nyde min lille dreng.
Farmand og storesøster kom ved 9-tiden, og Maja var med det samme oppe ved lillebror og skulle holde ham. Hun sagde så, at han skulle hedde Mathias. Jeg tror, far havde en finger med i det, men det var bare OK med mig. Hun var bare så sød og syntes, at det var hyggeligt at sidde i sengen sammen med mor og lillebror og se tegnefilm.
Da de ville køre igen, blev hun total ulykkelig. Av, det gjorde ondt i mors hjerte, men jeg tror, det hjalp, da de kom hjem til faster og bedste og hyggede. De kom så igen kl. 16 for at hente os hjem.
Jeg havde fået sovet et par timer over middag, da de havde taget droppet ud, og min livmoder kunne slappe af. Jeg havde det vildt godt, var helt ovenpå og nød et langt bad, mens lillebror sov i vuggen. Jeg fik mit eget tøj på og makeup og følte mig totalt ovenpå. Jeg var kun en smule øm forneden men ellers fuld mobil, og det var jo helt perfekt, når storesøster havde brug for mig også.
Så det har bare været en helt perfekt fødsel, og bedre end jeg turde drømme om. Mathias er lige så nem som sin søster. Han spiser perfekt, har slet ikke ødelagt mine bryster, han sover rigtig godt og er kun vågen en enkelt gang i løbet af natten for at spise, får en tør numse og sover så igen med det samme. Han er bare helt igennem perfekt, og storesøster er bare så sød. Ingen sure miner, når jeg ammer og sidder med ham. Hun er bare så god, og det gør det hele nemmere.
Nu er Mathias 9 måneder. Han er startet i vuggestue, og det går super. Den 15/12-2008 startede jeg igen på arbejde, og jeg har nydt min barsel. Men jeg glæder mig til at komme i gang, komme ud og bruge min hjerne igen.
 Men hvor er det bare dejligt med sådan to skønne børn. De er begge super glade for hinanden, og 7-9-13 har Maja ikke gjort Mathias ondt på nogen måder (man hører jo tit, at den store er hård ved den lille), ingen jalousi kun glæde mellem de to små. I dag er jeg over lykkelig over, at jeg har fået en af hver. Jeg kunne slet ikke forestille mig med to piger.
Jeg er nok ikke helt færdig med at få børn. 4-5 år så kunne jeg nok godt tænke mig endnu en. Jeg tænker tit på, om jeg skal have en lynfødsel igen, om vi vil vide kønnet ved scanning og de ting, jeg vil gøre anderledes næsten gang. Så jeg er helt sikkert ikke færdig med at få børn.
24-02-2009
|
Relaterede artikler
© 1999-2024